Indledning
En stor del af unges hverdag tilbringes i dag på sociale medier. Dette kan både ses som noget godt, men i den grad også som noget dårligt.
Det jeg personligt mener er positivt ved sociale medier, er måden man kan inspirere hinanden på. Vi ser mange eksempler på f.eks. mødre, som deler ud af hverdagen med børn.
På denne måde kan andre mødre, som måske føler hverdagen er hård, se andre kvinder, der deler samme problemstillinger som dem og på denne måde blive beskæftiget i
at de er gode nok, og en travl hverdag er helt normal. Dog kan brugen også kamme over, og blive et problem for mange.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Problemstillingen omkring terroristernes video, mener jeg, kan perspektiveres til Evander Pedersens artikel ”Hvorfor er vold og død blevet hverdag på de sociale medier”.
Denne artikel er skrevet den 7. oktober 2016, hvor pigerne først blev dræbt i 2018, men alligevel mener jeg, at der er flere fællestræk i de to sager.
Evander Pedersen skriver i artiklen om hvordan vold, død og andre barske ting stortrives på de sociale medier i dag. Grunden til dette skal findes i vores egen moral, mener Vincent Hendricks, som udtaler følgende i artiklen:
”Hvis en video har 100.000 ’synes godt om’-tilkendegivelser, og man ikke har en stærk holdning til, at den er uacceptabel, så vil man sikkert tænke, at den er fin, for det synes andre jo.”
Her bliver det slået fast, at det ikke er mediernes ansvar alene, at stoppe de voldsomme videoer, som florerer rundt på de sociale platforme.
Dog mener Jacob Brøndum Pedersen, at de har et moralsk ansvar, og derfor ikke burde tillade sådanne videoer og billeder.
Denne påstand understøttes af Vibeke Borberg, Mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som fortæller om, at medierne har et helt særligt ansvar, som de i sådanne tilfælde ikke lever op til.
Skriv et svar