Indledning
”Hvad har du på hjerte? Skriv en kommentar…” Sådan lyder det, som det første, når man logger på sin Facebook startside.
I dag får flere og flere mennesker deres daglige nyheder fra sociale medier, hvor opslag, artikler og debattråde inviterer læserne direkte ind i debatten
- og til at høre hvad folket mener. Man scroller ubevidst længere ned efter man har læst en spændende artikel, for at se, hvad andre har af input.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ifølge Mathias Osmundsen, forfatteren af artiklen ”Hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had?”
udgivet på videnskab.dk, er én primær grund til, at debatten på sociale medier er så fuld af had, er fordi vi i ringe grad forstår årsagerne til forråelsen af debatten i den virtuelle verden.
Han mener, at sociale medieplatformes sammenskruning, ansigtsløse interaktioner og det stakåndet debattempo er med til at kommentarfeltets krigere sjældent stopper op og overvejer
hvad mon andre læsere tænker om deres kommentar, eller hvilken påvirkning deres kommentar har på andre.
En anden grund er, at konsekvenser for at opføre sig grimt mod andre på internettet næsten er ikke-eksisterende.
Hverken afsenderen eller modtageren kender hinanden, hvilket gør det enormt let at svine hinanden til.
Men fænomenet som Osmundsen skriver om i sin artikel, er sandelig ikke opstået for nyligt. Jeg husker tydeligt, at jeg selv har deltaget aktivt i diskussioner med voksne på internettet
og selvfølgelig lidt konsekvenserne af at få smidt en grim kommentar tilbage i ansigtet. Det kan selvfølgelig være sjovt at svine hinanden til, så længe begge parter er med på godmodigt drilleri.
Men dette er ikke altid tilfældet. Det er enormt udfordrende at læse sarkasme eller ironi på skrift, og gør det enormt svært at kunne skelne mellem seriøsitet og humor.
Inden jeg overhovedet havde lært at læse, havde jeg allerede nået at browse internettet. Selv som 5-årig, vækkede den store, magiske skærm på fars kontor en gnist i mig.
Introduktionen af online forums og sociale medier i sådan en tidlig alder har spillet en enorm faktor i, hvordan jeg er blevet udsat for internettet. Efterhånden som min nysgerrighed og interesse for internettet voksede, havde jeg udforsket det meste, som internettet havde at byde på.
Men mor og far var ikke de største fans af internetforbruget. ”Internettet er et skrækkeligt sted”. Sådan har det lydt fra dem begge samtlige gange. Men hvor får de dog de oplysninger fra? Nemlig nyhederne og sociale medier.
Skriv et svar