Indledning
D. 11. marts 2020 husker vi alle. Det var den dag hvor, statsminister Mette Frederiksen rullede ind over skærmene i Danmark og proklamerede om nedlukning.
Den dag hvor hun stod på talerstolen og lukkede Danmark for at inddæmme Corona-smitten. Den dag hvor hverdagen blev fuldstændig anderledes.
Jeg kan tydeligt huske, hvordan nysgerrigheden og frygten steg, da meddelelserne om corona-situationen invaderede mine ører. Vi stod på ubetrådt land, og uvisheden skabte frygt hos mange.
Det var sensationelt. Mange følelser strømmede igennem min krop gennem dette angstprovokerende pressemøde og kort tid efter mødet
indtraf følelsen af afmagt med 100 km/t. Følelsen af at stå midt i komplet modstand og midt i en verdensomspændende pandemi, som man intet kunne gøre noget ved...
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ifølge teksten ”Filosoffer: Coronakrisen lærer os vigtige ting om os selv og andre”, skrevet af Susan Grønbech Kongetsak udgivet d. 4. maj 2020, så bunder bekymringen muligvis i, at vi står i ” ... sundhedskrisen
der begrænser” samt at” ... verdens befolkning står midt i en eksistentielt usikker tid, hvor vi er tvunget til at leve fra dag til dag uden at vide
hvad der kan lade sig gøre i morgen.”, hvilket gør, at folk føler sig nødsaget til at købe ind for at forsørge sig selv, om dem de holder af.
Her kan man måske tale om, at egoismen tager over... For hvad med dem der ikke tør bevæge sig ud i denne nu så forandrede og usikre verden pga. den aggressive virus - skal de så bare sulte når deres køleskab om timer eller dage står tomt?
Omvendt kan man måske alligevel sige, at dét at folk handler overdrevet meget, muligvis bunder i, at de egentligt handler ind for de svage, de som ikke tør bevæge sig ud i ”farezonen”
så man må have i mente at ”Coronakrisen gør os alle sårbare”, for det er blevet et ”grundvilkår at alle mennesker er i en udsat position.”.
Coronakrisen har altså lagt mange institutioner, uddannelsessteder og butikker øde hen og ligeledes Skive Gymnasium.
For her stod cykelstativerne tomme, der var ingen biler at finde på parkeringspladserne, og generelt lignede ”settingen” et scenarie fra en gyserfilm.
Kiggede man andre steder rundt omkring i byerne, i håb om at finde lys og liv, ja så var der ligeledes ingen mennesker at se i miles omkreds - der var intet liv, byen var blevet lagt i dvale.
Hvilken effekt har det så haft på os mennesker at se den ellers altid farverige og levende by nu være helt tom for mennesker, larm og latter?
Dette spørgsmål virker professor Søren Harnow Klausen, som forsker i livskvalitet og det gode liv, til at have et bud på.
Han opmuntrer os til at se potentiale og positivitet i en ellers utroligt ærgerlig situation og ydermere mener Søren, at det kan være ”ganske sundt for vores livskvalitet ... at være sendt hjem og få mulighed for at fokusere på det nære.”.
Måske har Søren en vigtig pointe i, at vores samfund skal forsøge at bevæge sig i en ”selvhjælpelig” og positiv retning - for måske vil det gøre krisen mere håndtérbar?
Derudover belyser han vigtigheden af vores livskvalitet, og han mener, ”Vi er tvunget på træningslejr i at leve godt, få det bedste ud af situationen og tænke over
hvordan man får noget godt ud af det, man har.”, hvilket måske faktisk er en meget god egenskab at tilegne sig, i og med at denne sundhedskrise har lukket ned for adskillige muligheder, som førhen altid har været en selvfølge at have til rådighed.
Dét at verden er i en undtagelsestilstand, og at byerne pludseligt er blevet tomme og stille påvirker os, og egentligt påvirkes man nok forskelligt alt efter personlighedstype.
Skriv et svar