Indledning
Mennesker elsker at grine. Komikerne kan knap nok komme til for hinanden, fordi vi alle bare elsker at grine. Om det er af film, personer, radioer, osv., så ler vi af alt hvad vi kan komme til.
Men er der egentlig en grænse for at grine af alt hvad vi kan komme til? Satire er nemlig for mange mennesker svært at sætte en grænse for.
Det er en diskussion der kører i ring, og den stopper bare aldrig – og med god grund. Det er et kompliceret emne, som de fleste har en holdning til.
F.eks. har komikerne én holdning, mens publikum måske har en helt modsat holdning. Derfor er det meget individuelt, hvor man synes grænsen går.
Vi har siddet og set film med satire, set komikere, og måske også endda selv lavet satitre, uden helt at bemærke om vi synes det var over grænsen eller om vi egentlig bare fejede det under tæppet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Komikerne er formegentlig nogle af dem der har det sværest når det kommer til grænser. Det fortæller Michael Schøt om i sin ”NyUgesTale 292:
Satire”. Det starter med, at komikeren gør noget der er ’over grænsen’, hvorefter nogle journalister siger ’hey, var det ikke over grænsen?’.
Derefter samles der en flok og diskuterer hvor grænsen går. Problemet er bare, at der faktisk aldrig er nogle komikere med til at diskutere det.
Det er altid nogle som aldrig har lavet satire og aldrig kommer til det, som så skal sidde og kloge sig på det. Hvorfor får dem der rent faktisk laver satire ikke en chance for at kommentere på det?
De ville kunne fortælle deres oplevelser med hvor grænsen går, eller om der overhovedet er en grænse. Pointen med hans video er at forklare seerne, hvor grænsen går.
Men det er gået så meget over gevind, at folk nærmest bare har brug for et excel-ark at kigge efter, så de får nogle præcise anvisninger til, hvornår de må og ikke må grine.
Tilbage til, hvorfor komikerne er nogle af dem det går mest ud over, er fordi det oftest er deres jokes der skaber diskussionen.
Der burde overhovedet ikke være en diskussion. Komikeren kan vel selv vurdere efter publikums reaktioner, om det var over grænsen eller ej, også ved personen hvor han/hun skal stoppe næste gang.
Således skal hver og en selv have lov til at have sin holdning til hvad der er sjovt eller ikke, i stedet for, at der bliver lavet en aftale for hvornår man må grine som alle bare skal følge.
Radio 24syv som jeg nævnte tidligere der lavede en aprilsnar, er kendt for deres måde at opføre satire på. Alle komikerne hader dem for det, fordi det bare er så genialt.
Hvis en komiker laver en fejl, eller siger noget der er over grænsen, kan folk gå amok på dem, fordi komikerne bare står der som sig selv. Men Radio 24syv, ja det er noget andet – de har tænkt langsigtet.
Skriv et svar