Indledning
Med tiden er medierne blevet mere udbredt og er den dg i dag større end nogensinde. Det seneste årti er der sket en ændring i disse medier, i og med der er kommet flere platforme til samt de er begyndt at fylde mere i hverdagen.

Størstedelen af befolkningen sidder dagligt og får informationer, nyheder og diverse fakta fra disse platforme.

Betegnelsen det potfaktuelle samfund bruges om nutidens sam- fund, der bygger på det stigende antal af fakta på diverse medier. Det er derfor generelt set også blevet svære at skelne mellem sandhed og løgn i medierne. Mange stoler blindt på det vi kan se i medierne, men burde vi være mere kritiske overfor nyheder på de sociale medier?

Uddrag
Den postfaktuelle verden bliver oftest opfattet som værende negativ, men vi kan spørge os selv om det ikke også være godt?

I artiklen ”Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne ligeså godt kaldes demokrati” fra Informationen.dk bliver der skrevet følgende: ”Det nye er ikke, at internettet og de sociale medier forvandler sandheder til løgne – det nye er, at elitens monopol på viden og taletid er blevet brudt, så millioner af mennesker, som engang var afskåret fra at ytre sig, nu kan komme til orde. Og det er godt.”.

Vi kan derfor sige, at de mange informationer og holdninger til ting ikke er kommet i takt med mediernes udbredelse, men derimod altid har været her.

Den eneste forskel er at der er blevet skabt en plaform hvor det er nemmere for helt almindelige mennesker at ytre sig, hvor det førhen kun var mindstedelen af befolkningens holdninger man kunne læse.

”Før årtusindskiftet var det ikke mulig for almindelige mennesker uden højeledelsesposter at komme til orde i medierne. Det har man glemt” siger Niels Ole Finnemann i artiklen. Det kan derfor også være en god ting da flere helt almindelige mennesker får lov a ytre sig, frem for at det kun er høje ledelsesposter.