Indledning
Dagen står stadigt klokkeklar i mine erindringer. Dagen, hvor det første pressemøde rullede over skærmen. Dagen, hvor hele det danske samfund lukkede ned pga. den ukendte Covid-19-virus.

Jeg sidder og skriver dette fra min seng, der endnu engang er min arbejdsplads. Som du kan se på dette billede, jeg lige har taget, sidder jeg fortsat som Palle alene i verden på mit værelse med den virtuelle undervisning fra gymnasiet kørende på skærmen.

Uddrag
Denne lockdown har virkelig sat sit præg på mig, og det har åbnet mine øjne op for alle de muligheder, jeg har taget for givet, samt hvor stor en betydning det sociale samvær med andre mennesker har på vores livsglæde.

Refleksionerne kører rundt i hovederne på os alle - hvordan kommer vi igennem denne samfundsomvæltning uden for mange psykiske og fysiske skader i samfundet?

Hvor står vi egentlig henne i krisen - hvornår slutter den, hvis den overhovedet gør det? Det er videnskabeligt bevist, at alle os, uanset alder og personlighed, har brug for socialt samvær i en eller anden form for at bevare en god livskvalitet.