Indledning
Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål.

At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.

Emnet vil altid være danskfagligt og ligge inden for et eller flere af fagets tre perspektiver: det sproglige, det litterære og det mediemæssige.

Indholdsfortegnelse
DE 7 RÅD: SÅDAN SKRIVER DU EN GOD REFLEKTERENDE ARTIKEL
1) Indled med et personligt og fængende anslag:
2) Skriv levende og personligt. Forsøg gerne at lege med ordene:
3) Skriv emnet frem. Brug eksempler, og anlæg et danskfagligt og analytisk blik på dem:
4) Bevæg dig naturligt mellem konkret og abstrakt:
5) Tænk og reflektér på et højt abstraktionsniveau:
6) Vis, at du tænker og reflekterer undervejs og bliver klogere på dit emne, mens du skriver:
7) Brug den tilknyttede hovedtekst som en løftestang til at hæve dig over emnet og eksemplerne:
Her er et forslag til, hvordan du kan bygge din reflekterende artikel op:
- INDLEDNING
- PRÆSENTER TEKSTEN OG DENS CENTRALE POINTER
- SKRIV ET KONKRET EKSEMPEL FREM (GERNE ET AF DEM FRA OPGAVEN)
- REFLEKTÉR OVER EKSEMPLET
- SKRIV ET NYT KONKRET EKSEMPEL FREM – OG REFLEKTÉR OVER DET
- AFRUND STÆRKT (OG GERNE GRIBENDE)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
3) Skriv emnet frem. Brug eksempler, og anlæg et danskfagligt og analytisk blik på dem:
• Gør eksemplerne – både dem, der knytter sig til opgaven, og dem, du selv kommer med – synlige og levende for læseren.

• Brug gerne illustrationer og skærmbilleder, hvis du vurderer, at det gavner din formidling. Forklar, hvad vi ser, hvad vi skal lægge mærke til, og hvorfor de er med.

• Supplér opgaveeksemplerne med eksempler, du selv bringer på banen. Dine eksempler kan fx være litterære/kulturelle, aktuelle, historiske eller selvoplevede.

Når du bruger selvoplevede eksempler, skal du tænke på, at de skal være almengyldige, dvs. have relevans både for dig og (alle) andre.

• Brug dine danskfaglige og analytiske evner til at trække det væsentlige frem fra eksemplerne. Forsøg at åbne eksemplet vha. relevante analysebegreber, fx metafor, symbol, autenticitetsmarkør, patos o.l.

• Oprems gerne flere beslægtede eksempler i træk, men gå som udgangspunkt kun i dybden med ét af de opremsede eksempler.

---

4) Bevæg dig naturligt mellem konkret og abstrakt:
• Brug god tid på at sikre, at der er en naturlig sammenhæng mellem dine eksempler og dine refleksioner. Din læser skal kunne gennemskue, at der er en gennemgående idé, vinkel og rød tråd i din artikel.

• Tag din læser i hånden, og vis tydeligt, hvornår du bevæger dig fra det konkrete eksempel til dine mere abstrakte overvejelser og omvendt.

• Det retoriske spørgsmål er ofte en god bro mellem konkret og abstrakt. Forsøg at begrænse dig til ét retorisk spørgsmål ad gangen, og pas på, det ikke optræder for brat og unaturligt i sammenhængen – tænk på, at det skal vokse frem af dit eksempel eller dine tanker.

5) Tænk og reflektér på et højt abstraktionsniveau:
• Vis, at du ved noget om emnet og er i stand til at finde og formulere relevant viden og vinkler. Du kan enten vise det ud fra det tilknyttede tekstmateriale eller ud fra andet materiale, du kender fra fx undervisningen.

• Reflektér over emnet med et velfunderet og nysgerrigt 'helikopterblik'. Stil spørgsmål, og brug fagbegreber og danskfaglig viden, der hæver dig over de konkrete eksempler.

• Træk på viden og begreber fra andre fag, hvor det giver mening og kan gøre os klogere på emnet. Du kan bruge viden fra hele fagrækken, fx

• Oldtidskundskab (hybris, nemesis, tragedie …)

• Religion (ætiologi, myte, syndefald …)

• Samfundsfag (frontstage, backstage, udlejring af sociale relationer …)

• Naturvidenskabelige fag (kemiske reaktioner i hjernen, dopamin, endorfiner, oxytocin, algoritmer, eksponentiel vækst …).