Indledning
Jeg reflekterer en gang i mellem over et samfund, hvor alle render rundt med en krænkelseshåndbog i lommen, ordet ”undskyld” tatoveret i panden, og hvor folk på gaden, for alt i verden undgår øjenkontakt.
Et skrøbeligt og skræmt samfund, hvor alle de sjove indslag og provokerende ytringer er afskaffet, fordi man jo nødigt skulle krænke sine medmennesker. Satiren er et spejl for samfundet, det er demokratiets salt og den lille mands våben.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg tænker på de mange terrorangreb der har været i Europa, siden de først satiriske tegninger af Mohammad blev trykt i Jyllands Posten.
Det har ramt os alle, at en handling begået i ytringsfrihedens navn, kan have så fatale konsekvenser for frihedsfølelsen og demokratiets sikkerhed.
Med det i mente, reflekterer jeg over demokratiets velvære; for hvad er egentlig konsekvenserne for sådanne angreb mod det vestlige værdisæt?
For USA er det at trække i land og skrotte de satiriske tegninger. For Frankrig er det at udgive tegningerne igen, i selv samme avis som den, der før ledte til et forfærdeligt terrorangreb.
Skriv et svar