Ironi i den offentlige debat | Dansk analyse

Indledning
Ironi kan forstås på forskellige måder. Der er uendelig muligheder for at gøre brug af ironien. Man kan bruge det kritisk og politisk, man kan bruge det for at lave sjov, det kan også bruges som modstander overfor konklusioner, altså bestræbelsen efter at kende svaret på alting. Ironi er en stor størrelse, som kan bruges på alverdens måder, men har fænomenet nogen begrænsninger? Er den ene måde bedre end den anden? Eller er den ene måde mere forkert end den anden?

Uddrag
De forskellige synspunkter for ironien bliver bl.a. præsenteret i teksten ”Til forsvar for ironien”, som er en artikel fra information skrevet af Jan Maintz. I teksten går Maintz i dybden med ironien. Han bruger forskellige tider, perioder, episoder og indflydelsesrige mennesker, for at vise forskelligheden i ironien. Han skriver fx at ironi er blevet en uengageret faktor i verden, fordi krige og kriser rundt om i verden er blevet et angstprovokerende og deprimerende alvorsområde. Derudover bliver der henvist til talkshow værter, som bruger ironien i en kritisk og politisk sammenhæng, netop for ikke at være alvorlige, men tværtimod sjove. Alligevel ser folk ironien som uambitiøs, da man i løbet af årene skal tage flere og flere ting alvorlig. Herunder, bruger han skønlitteraturen og samtidens forfattere som eksempel. Det er dog ikke alle mennesker som ser ned på fænomenet. Maintz tager Mikael Bertelsen og Søren Kierkegaard som eksempel på, ”at ironien kan skabe glæde midt i al den tunge alvor” (side 10, linje 11).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu