• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1234

Indledning
Skal kunsten debattere voldsomme begivenheder i samfundet, og går der en grænse for, hvad kunsten kan tillade sig?

Hvis kunst bliver et spørgsmål om moral, hvor vi begynder at diktere hvad den må og ikke må, berøver vi så ikke en del af kunstens eksistensberettigelse?

Er kunst et par penselstrøg på et lærred, der i sin helhed udgør et smukt maleri? Et velkomponeret stykke musik, der klinger godt i ørene?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Om hvorvidt man mener det ene eller det andet er amoralsk, siger vel noget om en selv som person. På den måde lærer du mere om dig selv, hvor dine grænser går og hvad dine egne værdier og standpunkter er – er det ikke også en del af, hvad kunsten kan?

Skal vi fratage os selv denne mulighed for selvrefleksion, blot fordi vi skal beskytte vores skrøbelige selv? Hvordan ville vi opleve udvikling i samfund og kultur, hvis ikke kunsten overskred grænser og udfordrede vores eget ståsted.

Skulle Brandes holde sig fra at holde sin tale, fordi den var kontroversiel? Skulle romantismens kunstnere holde sig fra at udtrykke menneskets skyggesider, fordi Biedermeier-kulturen ville føle sig utryg?

På den anden side kan det da godt lyde en smule kynisk, hvis man mener, at vi blot skal ignorere de, der blev stødt og tilmed deres følelser.

Deres følelser og reaktion er lige så meget sandhed for dem selv i deres verden, som f.eks. mine følelser er sandhed i min.

Det er som om, at jeg har et indbygget behov for at kunsten skal sige noget om noget. Den skal have nogle tankevækkende budskaber og dilemmaer, som gerne skulle kunne lede mig i refleksivt fordærv, før den tiltaler mig. Men hvorfor det?

Er min holdning egentlig ikke stærkt påvirket af tidens tendenser? Er jeg ikke bare et produkt af den tid jeg lever i?

Tænkt sig et andet jeg i en anden tid, sidde og lytte til Brandes og eventuelt have været en af dem, der blev forarget over hans tanker.

Ved nærmere eftertanke, så ville jeg nok ikke side der taget i betragtning mit køn. Den tid for kvinder ville komme senere – men det kunne jo kun lade sig gøre fordi kunsten tog førersædet og lagde samfundets problemer under debat. Ville sædelighedsfejden have været skudt i gang havde det ikke været for Brandes opråb?

I dag skal grænserne rykkes, vi vil have at vores moralske kompas udfordres, og hvis ikke kunsten har et budskab vi kan reflektere over eller debattere, hvad værd er det så for os?

Gider vi bruge vores dyrebare tid på det så? Vi er i dag underlagt strenge skemabelagte hverdage, så tid er en dyrebar ressource vi nødigt ville spilde på at glo på kunst, der ikke sagde en dyt. Er det ikke sådan tingene står til?