Min krop er ikke til debat af Stephanie Caruana – 30. Maj 2016

Opgaven er en terminsprøve fra 2018, hvor opgaveformuleringen er fra eksamenssættetet: Dansk A 30 maj 2016 – 4. Stephanie Caruana Min krop er ikke til debat

Opgavebeskrivelse
4. Stephanie Caruana Min krop er ikke til debat

- Skriv en kronik om køn og krop i den offentlige debat.
- Kronikken skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i Min krop er ikke til debat (tekst 4).
- Diskuter synspunkterne.
- I denne opgave skal du anvende materiale fra internettet.

Indledning
Ligestillingen mellem kvinder og mænd, og generelt synet på de to forskellige køn politisk, samfundsmæssigt og alment har altid været en kæmpe aktuel debat. Ligestillingen fik et kæmpe skub i 1915, hvor kvinderne fik sin stemmeret. 66 år gik før kvinderne fik del i demokratiet, efter grundlovens indførelse i 1849.

Dog er der stadig stor forskel på hvordan kravene hos mænd og hos kvinder er, og hvad de to køn kræver af hinanden. Et indblik i denne debat fås gennem journalist og forfatter Stephanie Caruana, der har skrevet teksten ”Min krop er ikke til debat” der den 15. maj 2015 blev udgivet i Informationen.

Stephanie Caruana, er en stor tilhænger af dem, som argumenterer ift. enigheden om den store forskel på mande- og kvindekroppen, og hvordan de begge ligges under pres i dagligdagen.

Uddrag
Caruanas argumentation for problemstillingen er stort set bygget på gendrivelsen. Hun formår hele tiden at fremsætte sine argumenter så de indbygger gendrivelsen, ved at tage forbehold for de eventuelle modargumenter i sine egne argumenter. Hun går ind og påpeger undtagelser og situationer hvor argumentet kan stritte imod.

Et eksempel kan ses allerede i starten af teksten ”Jeg siger ikke, at det ikke er hårdt at være mand. Disse olivengrene rækker jeg frem allerede nu, så du ikke opfatter mig unødigt hysterisk ” hvor hun her åbenlyst fortæller sine læsere at hun altså har taget forbehold for eventuelle modargumenter.

Hun taler direkte til læseren ved brug af ”du”, og udnytter altså gendrivelsen på en holdning, som pr. automatik bliver påvirket af en række af forskellige modargumenter. Gendrivelsen i hendes artikel er en væsentlig del, da hun ikke kun er kvinde, men også er feminist, og altså kæmper for kvindens rettigheder og ligestilling, og ser på kvindens samfundsmæssige og individuelle betydning .

Hun formår at opnå en kontakt til læseren, der fremhæver hendes pointe. ””Det er ensomt for en mand at være usynlig,” har jeg også hørt. Og det er sandt.

Men det siger også noget om, hvor invasivt det konstante blik på kvinden er, uvilligheden til at underkaste manden samme granskning, og hvor vant vi er til det .” er et andet eksempel på gendrivelsen, hvor gendrivelsen giver hendes argumenter en ekstra tyngde. Hun formår at sætte manden som offerrolle, og påpege, at de ikke er alene heller, men igen, at kvinden altså er sat i værre situation.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her