Indledning
Jorden går under i 2030!... 2060?... Eller var det i 2137? Den ene dag venter den totale udslettelse om bare 10 år, og den næste bliver der udmeldt at den er udsat til 2045.
Så hvornår kan vi egentlig forvente verdens undergang? Er der egentlig nogle der overhovedet har svaret på det?
Eller er de skiftende meldinger bare sat i gang som en række skræmmehistorier, til at få os til at samle vores skrald op? De sociale medier kan rigtig godt lide at spille ekspert, når det kommer til klimadebatten.
Det er der størstedelen af os får vores daglige nyheder fra, men har vi nogen ide om hvem der kommer med disse ”ekspertudtalelser” når vi scroller gennem nyhedsfeedet?
Vi har sikkert alle hørt om de tomme dommedagsprofetier om drivhuseffekt, smeltende polar is, og de voldsomme vejr, oversvømmelser og hedebølger vi har i møde.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med alle, for hvem Tjernobyl havde været deres univers, og for hvem alt var blevet forgiftet af Tjernobyl, både udenpå og indeni, ikke kun jorden og vandet.”
Citatet illustrerer hvordan det daglige liv, med ét, blev revet væk fra de uskyldige beboere. På trods af at byen efterfølgende blev strengt forbudt område, og derfra forvandlet til en såkaldt ”spøgelsesby”, var der stadig nogen, som ikke kunne holde sig fra at flytte tilbage til omgivelserne.
Set udefra, ville man sagtens kunne forstå, hvorfor folk kunne finde på at vende tilbage til hjemmet i Tjernobyl, efter katastrofen. Det ligner jo sig selv! Udefra ligner det ikke et sted der har de mindste forureningsproblemer.
Som Aleksijevitj selv beskriver, ”Haverne blomstrede, det friske græs lyste muntert i solen. Fuglene sang. Det var sådan en velkendt, velkendt verden. Min første tanke var:
Alt er som det skal være, og alt er som før.” Det beskrives smukt og idyllisk, ikke noget man på nogen måde kunne tænke sig at flygte fra, tvært imod. Så kan man pludseligt godt sætte sig ind i følelsen af nogens tvivl på katastrofens forekomst.
Litteraturen har den fordel at vække teksten til live. Den beskriver teksten som virkelighed, og det bliver nemt for os at skabe et billede i hovedet af den forladte, men idylliske spøgelsesby.
Aleksijevitj vil have os til at forstå sammenligningen mellem Tjernobyl og krig. ”…I Tjernobyl ser vi alle de samme tegn, som man ser under en krig:
Et mylder af soldater, evakuering, forladte boliger. En forstyrrelse af livets gang.” Krig ville formentlig have været det lettere alternativ. Det var de i det mindste forberedte på.
Krig ligger til historien, og det var noget man kunne forholde sig til. Men dette nye fjendskab, de var sat op imod, var noget helt fremmed, og langt fra de normale omstændigheder.
Skriv et svar