Indholdsfortegnelse
Sandsynlighedsteori
- Forsøg og sandsynlighedsfelt
- Forsøg
- Eksempel
- Sandsynlighedsfelt
- Eksempel - Sandsynlighedsfelt
- Øvelse
- Hændelser og regneregler
- Hændelse
- Eksempel - Hændelse
- Komplementærhændelse
- Eksempel - Komplementærhændelse
- Fælleshændelse
- Foreningshændelse
- Disjunkte hændelser
- Eksempel - Fælleshændelse, foreningshændelse og disjunkte hændelser
- Regneregler for hændelser
- Matematik B: Læs Eksempel 6.2.3 (c1061), Regn Øvelse 6.2.3 (c1066) + 6.2.5 (c1074)
- Stokastiske variable
- Stokastisk variabel
- Eksempel
- Diskrete stokastiske variable
- Eksempel - Diskret stokastisk variabel
- Middelværdi
- Varians og standardafvigelse
- Øvelse

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi bruger sandsynlighedertil at sige, hvor stor en chance der er for et bestemt udfald i en given situation, hvor der er mulighed for forskellige udfald.

I matematik er sandsynligheder de teoretiske størrelser der giver chancen for et udfald under bestemte antagelser.

Vi snakker i matematik f.eks. om at terninger og mønter er ærlige, det vil sige at der f.eks. på en terning er lige stor sandsynlighed for alle sider. For at kunne regne med sandsynligheder skal vi kende begreber der bruges inden for emnet.

---

Når vi snakker om stokastiske variable er der to typer diskrete og kontinuerte. Her er de diskrete når udfaldene er en endelig mængde adskilte tal og kontinuerte når udfaldene kommer inden for et interval.

Dvs. der er to tilfælde som da vi snakkede beskrivende statistik og der er også størrelser der minder om den beskrivende statistik når vi snakker om stokastiske variable og fordelinger.