Oplysningstidens samfund og tanker | DHO

Indledning
Oplysningstiden er i enevældens tid, hvor kongen har magten til alt. Det er et samfund hvor almindelige mennesker skal kende deres plads og pligter, og hvor folk fra fremmede lande gøres til slaver.

Men det er også en tid i opbrud, fra Europa kommer oplysningens nye tanker om frihed og lighed som udfordrer enevældens verdenssyn (Thuemoes, 2017).

En af de største og vigtigste forfattere i oplysningstiden var Ludvig Holberg, som introducerede oplysningstanken i Danmark tilbage i 1700-tallet (Aarhus Universitetsforlag, 2019).

Han ville udbrede den danske litteratur til borgerne, og dette gjorde han med succes da hans komedier blev opført på teatre.

Noget som karakteriserede hans skrivestil, var faste handlingsmønstre, modsætningspar og bestemte karaktertyper.

Udover dette kan man sige at litteraturen ændrede sig meget i oplysningstiden da man på dette tidspunkt befriede sig mere fra det traditionelle (Carl Henrik Koch, 2020).

Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse for oplysningstidens samfund og tanker
Analyse og fortolkning af dramastykket
Diskussion omkring hvad Holberg ønsker at sige om og til samfundet
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag
Oplysningstiden var et rationelt verdenssyn, som udsprang af store videnskabelige opdagelser (Thuemoes, 2017), tiden omfatter i Danmark stort set anden halvdel af 1700-tallet.

Tankerne omkring dette startede i Frankrig i slutningen af 1600-tallet, hvorfra det bredte sig til resten af Europa (Busck, 2011).

I oplysningstiden begyndte man at være kritisk overfor gamle fortællinger og samfundets politiske og religiøse fordeling af magt.

Man stillede spørgsmålstegn til samfundets gamle normer og til det som ikke virkede fornuftigt (Funder, 2006).

Der var pludselig naturvidenskabelige måder at forklare og forstå verden på, som var anderledes i forhold til at man før troede at det var gud som havde skabt verden.

Her var det Newtons fysik, Harveys opdagelse om blodkredsløbet og mange andre opdagelser som man blev inspireret af, i stedet for Bibelen (Busck, 2011).

Under oplysningstiden og enevælden var kongen øverst i hierarkiet med hans nærmeste slægt og grever og baroner.

Herefter kom embedsmænd og gejstlige, og nederst var håndværkere og bønderne samt tjenestefolk, fattige og hjemløse (Nationalmuseet København1, u.d.).

Langt de fleste danskere var bønder og boede på landet, hvor de levede som festebønder der var underlagt den lokale godsejer (Thuemoes, 2017).

Her levede de under kummerlige forhold og skulle betale afgifter hvilket de ofte ikke kunne. Dette resulterede i straf som godsejeren havde al ret til.

Godsejerne straffede bønderne i form af tæsk eller værre, det var til som skræk og advarsel for andre mennesker (Nationalmuseet København2, u.d.).

Hvis man ikke kendte til straffene, kunne samfundet under oplysningstiden virke meget poleret og fin, det var under overfladen at der var en voldskultur

som var socialt accepteret på dette tidspunkt, fordi at det var sådan at det hele blev styret i samfundet (Thuemoes, 2017).

Man vil gerne opdrage og disciplinere på den store landbrugsbefolkning fordi Christian den 6. gerne vil effektivisere staten

derfor indførte han stavnsbåndet, hvilket betyder at ingen mænd fra 14 til 36 år måtte forlade det område hvor de var født uden godsejerens tilladelse.

Dette var en alvorlig begrænsning på den personlige frihed (Thuemoes, 2017). Disse begrænsninger og dårlige forhold som mange danskere levede under

fik dem til blive mere kritiske overfor samfundet og de havde disse humanistiske idealer omkring deres frihed, som også indebar at de kunne få ytringsfrihed.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu