Indledning
Tager du også dine rettigheder for givet,fordi sådan har det jo bare altid været?

Faktisk så skal vi takke oplysningstidens folk for, at vi har de rettigheder vi har i dag.

Oplysningstiden kom med et positivt menneskesyn, hvor individet blev opfattet som værende fornuftigt. Mennesket skulle i denne tid lære at stå på egne ben og dette fik betydning for kunsten, som blev mere virkelighedsnært.

Historier begyndte derfor at tage udgangspunkt i genkendelige mennesker og deres liv. Dette kan blandt andet ses i Ludvig Holbergs komedier.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det kan meget hurtigt komme til at virke som om, at Holberg nedgør viden fra oplysningstidens akademikere, da de er fremstillet som verdensfjerne og arrogante gennem Erasmus i denne komedie.

Da Holberg selv var oplysningsmand vil det ikke give mening at gøre grin med de akademiske kloge, og Holberg gør derfor ikke grin med selve det at være klog, men med folk som ikke kan bruge sin viden fornuftigt.

Det kan vi også se i komedien da løjtnanten belærer Erasmus ”Men I gør filosofi til fægtekunst, og holder den for Philosophus, der ved subtile distinktioner kan forvende sandheden, og rede sig ud af alle meninger.

Ved sådant gør I jer forhadt af folk og bringer lærdom i foragt … ”. (5. akt, scene 5) Her er det jo ikke lærdommen som bliver kritiseret, men den måde Erasmus bruger den på.

Ulærde personer vil altså, ifølge løjtnanten, se ned på lærdom, når der kommer lærde mennesker som Erasmus og formidler den på en sådan måde.

Holberg mener derfor, at viden kun kan bruges i det omfang man kan kommunikere det i. Det nytter såfremt ikke, som Erasmus, at have en hel masse viden når man ikke formidler det ordenligt.

Erasmus ender også til sidst med at tabe den diskussion de har haft igennem meget af komedien, og må til sidst sige at jorden er flad, selvom han ved bedre.

Her er det, det stærkeste argument som vinder, og selvom Erasmus helt klart havde ret i det han sagde, kunne han ikke argumentere på en god nok måde til at vinde diskussionen.

Bøndernes påstand kunne begrundes empirisk, da deres erfaring går på at jorden er flad, hvorimod Erasmus bare bruger det argument at han er klog fordi han har taget en uddannelse, til at støtte sin påstand.