Problemformulering
Overordnet undringsspørgsmål:
- Hvordan har oplysningstidens kvindesyn, påvirket kvinders rettigheder i dag?
Indledning
Har vi i dag opnået fuldkommen ligestilling? Eller skjuler vi vores syn på kønsroller, fordi diskussionen omkring kvinders rettigheder, ser ud til ikke at have en ende?
Der er stadigvæk mangelfuld ligestilling på arbejdsmarkedet. Dog er vi i dag nået langt inden for ligestilling, på trods af, at man kan drage paralleller mellem nutidens kvindesyn og det kvindesyn man havde i 1700-tallet, under oplysningstiden.
Oplysningstiden var en periode, der satte præg på nutidens kønsroller og den måde vi lever på i dag. I denne opgave, vil der først blive redegjort for udviklingen i kvinders rettigheder, med fokus på oplysningstiden og i dag.
Derefter vil Ludvig Holbergs ”Zille Hans Dotters Gynaicologia eller Forsvars Skrift for Quinde-kiønnet (1722)” blive analyseret og fortolket, med fokus på genre, personkarakteristik(ker) samt budskab. Til sidst vil der blive diskuteret om vi reelt har ligestilling mellem kønnene i dag.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Metodeovervejelser 2
2.1 Kildekritik 2
3. Besvarelse af opgaveformuleringen 3
3.1 Redegørelse for udviklingen i kvinderettigheder 3
3.2 Analyse og fortolkning af Ludvig Holbergs ”Zille Hans Dotters Gynaicologia eller Forsvars Skrift for Quinde-kiønnet” (1722) 4
3.3 Diskution om vi reelt har ligestilling mellem kønnene i dag. 8
4. Konklusion 10
5. Referenceliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Perioden ’oplysningstiden’ strækkede sig gennem 1700-tallet. Kendetegnet ved perioden er først og fremmest, at man satte spørgsmålstegn ved den måde samfundet fungerede.
Det vil sige, at man for eksempel satte spørgsmålstegn, ved den måde kønsrollerne var på. Derudover danner perioden også grundlag for en ny og anderledes måde at tænke på.
Man havde derfor et kritisk syn på den måde man levede. Man så væk fra det overnaturlige og fokuserede på det fornuftige, naturlige og nyttige.
Der var et optimistisk syn på individets egen evne til at forstå omverden, ved udelukkende at bruge fornuft.
De forestillinger man i dag har om kønsroller og kvindesyn, kan drage paralleller tilbage til oplysningstiden, hvor det var mændene der bestemte. (Faktalink, 2017) .
Kønsrollerne har siden oplysningstiden været gennem en stor udvikling, og det er de stadigvæk. I oplysningstiden var kvindesynet præget af, de tanker man dengang havde om kvinder.
Man mente, at kvindens primære funktion var at være en god hustru, hvilket indebar huslige pligter såsom madlavning, rengøring og tøjvask.
Disse pligter var skrevet ned i en vejledning til kvinder kaldet ”Fruentimmerets Kald”. Her var det skrevet ned, at: ”en hustrue ikke må modsatte sig sin ægtemands vilje”.
Det var derfor essentielt at kvinder kendte deres plads, og ikke gik imod deres mænds holdning. (Reformation.au, 2021).
Oplysningstidens tænkemåde og idealer om kønsroller har sat præg på den måde, vi lever på i dag. Man er de sidste århundrede nået langt indenfor ligestilling, og debatter som den globale bevægelse #MeToo sætter i dag temaer som netop kvindesyn og kvinders rettigheder i fokus.
Ligestilling handler om mere end bare rettigheder og ens behandling af kønnene. Ligestilling er også retten til at leve et liv, uden vold eller seksuelle overgreb fra modsatte køn. (Kristeligt Dagblad, 2019).
#MeToo-bevægelse har startet en stor debat om køn, ligestilling og det magthierarki der er mellem kvinder og mænd. (Faktalink, 2018 (opdateret i 2020 & 2021)).
#MeToo har sat fokus på seksuelle krænkelser af kvinder, og faktisk viser en undersøgelse, at omkring 38.000 kvinder årligt udsættes for fysisk partnervold. (Kristeligt Dagblad, 2019).
Gennem tiden har mange kæmpet for kvinders rettigheder, specielt kvinders rettighed til at stemme ved valg. En af dem er Olympe De Gouges, en fransk forfatterinde, som levede under oplysningstiden.
Hun skrev adskillige tekster, hvor hun skrev om hendes ønske om lige rettigheder mellem kønnene.
I år 1791 skrev Olympe De Gouges en erklæring, som modreaktion til den officielle franske menneskerettighedserklæring, hvor hun forlangte, at franske kvinder skulle have stemmeret. (Olympe de Gouges bio video, 2015).
I 1915 skete der et stort omdrejningspunkt for kvinders rettigheder, da kvinder fik stemmeret. For at fejre at kvinder nu havde fået stemmeret, gik adskillige danske kvinder optog på grundlovsdag, d. 5. juni 1915.
Her var en ting især vigtigt for disse kvinder; de skulle ikke brugte ordet ”tak”. Baggrunden for dette var, at de ikke mente, kvinder skulle takke mænd, for at have de samme rettigheder. (Faktalink, u.d.).
Skriv et svar