Problemformulering
Hvordan har argumenterne for- og imod kvindesagen udviklet sig gennem tiden, og hvorvidt er kvindekampens mål, primært ændret kvindesyn og ligestilling opnået i dag?

Indledning
I denne rapport analyseres og diskuteres der emner som kvindesynets udvikling, argumenterne for og imod kvindesagen samt ligestilling i dag.

Dette er et interessant emne, da langt de fleste ved ikke hvor lang og farverig historie kvindekampen faktisk har.

Rapporten sætter de vigtigste for- og modtalere i rampelyset for at undersøge hvorvidt argumenterne har ændret sig og er påvirket af samtiden.

Der tages hensyn til udviklingen af kvindesynet og der stilles spørgsmålstegn ved i hvilket omfang kvindesynet rent faktisk er ændret.

Disse emner er vigtige, da man i dag let kan blive narret af de selektive informationer man får gennem sociale medier og andre mennesker.

Konsensus er i dag, at kvinder skal ligestilles med mænd, men data peger i retning af at samfundet kun er enig med dette på overfladen.

Man skal derfor undersøge emnet mere dybdegående. Derfor analyseres argumenter og appelformer i denne opgave, hvorefter resultaterne diskuteres og perspektiveres til nutidens kvalitative og kvantitative data.

Emnet er uendeligt, og derfor tages der i denne opgave fat i de vigtigste udtalelser der repræsenterer de to køns meninger bedst.

Det vises at disse udtalelser har udviklet sig i takt med kvindesynet og at der i dag er stor forskel på hvad henholdsvis kvinder og mænd kan tillade sig at sige og gøre.

Der er dog stadig en kvindekamp, der er stadig en kløft mellem de to køn og der er lang vej endnu. Derfor er emnet fortsat relevant at tale om og det fortjener at blive undersøgt fra alle vinkler.

Indholdsfortegnelse
Resume 3
Indledning 4
Problemformulering 4
Metode 5
Kvindesagens oprindelse og udvikling 6
Kvindesynets oprindelse 6
Feminisme 6
For- og modtalere for kvinders stemmeret samt ligestilling 7
De vigtigste for- og modargumenter i kvindesagen 8
- Adgang til viden for kvinder 8
- Kvinder kan ikke beskyldes for dårligt hjemmemiljø 9
- Argumenter mod kvinders stemmeret med fokus på Carl Ploug 10
- De moderne argumenter med fokus på Tessa 11
- Troværdighed og relevans 11
Den egentlige udvikling i kvindesynet 13
- Kvindernes ret til ytringsfrihed 13
- Udtrykkelse af seksualitet 13
- Udviklingen i kvindesynet 14
- Dobbeltmoralsk støtte fra samfundet 14
Konklusion 15
Litteraturliste 16
Bilag 17
- Bilag 1: “Women in the home” af New York State Woman Suffrage Association u.d 18
- Bilag 2 – Tessas Nytårstale 2021 19
- Bilag 3 – Uddrag af Carl Plougs tale til Landstinget i 1888 21
- Bilag 4 – Statistik på løngab 23

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kvindesynet har ændret sig markant i historien men især i løbet af de sidste 200 år. Det skyldes selvfølgelig en lang og intens kamp for kvinderettigheder.

Dog er der stadig spor af den forældede kvindesyn som prægede verden siden der var mennesker. Allerede fra tidernes morgen var manden den stærke jæger og kvinden den omsorgsfulde hjælper.

Dengang var der ingen politik, ingen religion og ingen moderne fornuft, ville mange historikere mene. Der var kun basale instinkter som overlevelse, reproduktion og sult.

Det vil altså sige at kvinder af instinkt indtog rollen af at holde styr på hjemmet og børnene. Altså en primitiv udgave af det moderne term ”husmor”.

Denne tendens er ofte blevet brugt til at sige at ”kvinder er født til at tjene manden”. Dette blev også formuleret i mange skriv.

Biblen, som er den grundlæggende skift for kristendommen, og er ofte henvist til i forbindelse med kvindesyn beskriver kvinden som ”mandens hjælper”. I skabelsesberetningen fra Det Gamle Testamente står;

”Gud Herren sagde: >Det er ikke godt, at mennesker er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham. < (…)

Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.” (Kapitel 2, 1. Mosebog , Biblen)

Dette er ofte blevet brugt som et argument for at kvinder skal gøre hvad de er skabt til. Hjælpe og adlyde manden.

Kvinder har altså været underlagt manden i alle sammenhænge. Mænds nedgørende syn på kvinder er ofte blevet formuleret blandt andet af Mary Wollstonecraft, en kvindekampsfortaler fra det sene 1700-tal.

Hun skrev at mænd betragter kvinder som ”kvinder” frem for ”mennesker”. (Wikipedia, A Vindication of the Rights of Woman, 2021)

Det er denne undertrykkelse af kvinder der har ført til at et helt køn et stået op for en fælles sag. (Wikipedia, Feminism, 2021)