Problemformulering
Du bedes analysere novellerne Den lille Karen af Thomasine Gyllembourg og Karens jul af Amalie Skram med særligt fokus på en sammenligning af kvindesynet
Indholdsfortegnelse
Problemformulering 2
Analyse af Den lille Karen af Thomasine Gyllembourg 2
Analyse af Karens jul af Amalie Skram 6
Sammenligning af kvindesynet 11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Amalie Skram er et godt eksempel på en forfatter fra denne periode, som gjorde oprør ved at skildre de daværende samfundsforhold, især set fra de fattige og kvindens side.
Dette gør hun eksempelvis i novellen ”Karens Jul”, trykt i Politikkens julenummer i 1885.”
”Historien handler om Karens tragiske skæbne, da hun en december måned søger ly i et forladt gammelt træhus ved havnen.
Hun tjener ellers hos Madam Olsen som er jordemoder, men da hun bliver gravid med en ukendt mand, kommer hun på fødselsstiftelsen.
Madam Olsen lover dog, at hun vil beholde hende, og at hun kan komme tilbage efter fødslen.
Så sker der det, at madam Olsen rejser væk for at være jordemoder, men desværre bliver hun syg og kan først komme hjem til jul.
Så da Karen kommer ud fra fødselsstiftelsen, har hun ingen steder at gå hen. Hendes far er nemlig død, og hendes stedmoder vil ikke kendes ved hende.
Derfor søger hun midlertidig bolig i hytten ved havnen, til Madam Olsen kommer tilbage til jul.
En nat hvor politikonstablen er på patrulje, kan han pludselig høre barnegråd.
Han opdager Karen i hytten og råber, hun skal lukke op. Hun adlyder, vel og mærke efter hun opdager, det er politiet, og trygler ham om at få lov til at blive der.
Først har han bestemt sig for at smide hende ud med det samme og lade hende slippe med en advarsel, men da han ser hende stå så bange og ydmyg, får han medlidenhed med hende og bestemmer sig for at lytte til hende.
Hun forklarer ham sin situation. Hun er der bare ind til Madammen kommer tilbage, for så kender hun en kone, som imod penge vil lade dem bo hos hende, og passe barnet mens hun er hos Madammen, og så skal hun gøre konens arbejde, når hun kommer hjem.
Da konstablen spørger, hvor barnets fader er, forklarer hun ham, at hun ikke har den ringeste anelse, og at det var en mand, hun mødte på gaden om aftenen. Til sidst blev han ganske enkelt væk, og ingen har hørt til ham siden.
Politikonstablen vil helst have hende med på stationen for hendes egen skyld, men hun bliver ved at trygle ham om at måtte blive.
Han giver sig til sidst og giver hende lov til at være der 3 dage mere til jul.
Da han kigger ind ad et vindue næste nat, sidder hun ganske stille med barnet og sover tilsyneladende.
I løbet af den næste dag bliver det meget koldt, hvilket bliver for meget for Karen.
For da politikonstablen kigger ind til hende igen juledag, sidder hun og barnet i samme stilling som sidst og er stendøde.
Han melder det til stationen, og snart efter river havnevæsenet det gamle hus ned og transporterer det bort.
”For det skulle ikke stå der og være tilholdssted for alskens løsgængere”, som Skram slutter novellen af med.”
”Den årstid, Amalie Skram har valgt at historien skulle udspilles i, er ikke tilfældigt valgt.
Julen har altid været en glædens og sympatiens tid, hvilket gør Karens situation mere ulykkelig og tragisk, også set fra læserens øjne.
I julen burde man være sammen med sine nærmeste og have det godt og lunt.
For Karen er situationen lige omvendt, idet hun får en ensom og kold jul, der ender med hendes og barnets død.
Læseren kan derved nemmere identificere sig med Karen netop på grund af julens forøgelse af den sørgelige følelse, man ved slutningen sidder med.”
”Der er dermed allerede ved denne konstatering større chance for at fremkalde læserens sympati og medfølelse for Karen og hendes uforskyldte situation, hvilket var Amalie Skrams hensigt.”
Skriv et svar