Indledning
Individer observerer og handler på forskellige måder, fordi alle tænker forskelligt og har sine egne meninger.
Inde i vores hjerne oplever man som menneske, ting som er uforklarlige for andre, og i visse tilstande kan det gå for sig, som ingen andre end os selv vil kunne forstå.
De fleste vil alle mennesker godt, men så kan det være at der indre forstyrrelser til stede, som i sidste ende ikke lader os udføre det.
Hvad skal vi gøre af os selv, hvis der noget inden i os som ikke er enig? Er man så ond eller et dårligt menneske?
Det er svært og tage stilling til, fordi der vil altid følge konsekvenser med i de handlinger man foretager sig, som man kan forholde sig til ved at læse novellen Hjertet, der sladrede.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Novellen er skrevet af den amerikanske digter og forfatter Edgar Allan Poe, som blev udgivet i 1843. “Hjertet, der sladrede” er den første af en trio af klassiske fortællinger han har skrevet.
Hans passion for mord og dystre fortællinger førte ham til at efterfølgende skrive de klassiske fortællinger “The Black Cat” og “The Imp of the Perverse”.
I disse fortællinger har alle hovedpersoner et dystert og sindsforvirret sind. De har alle begået et mord, hvor de ikke kan forekomme med et redeligt motiv for deres kriminelle gerning.
“Hjertet, der sladrede” handler om en unavngiven mand, der fortæller om det mord han har begået på den ældre mand, hvor han samtidig prøver, at overbevise modtageren, om at han er en normal og psykisk stabil mand uden nogle fejltagelser.
“Men hvorfor bliver De ved med at hævde, at jeg er gal? (side 1, linje. 3). Ved dette eksempel fra teksten, er det tydeligt og nemt for læseren at gennemskue, at han lider af en form for psykisk sygdom, fordi han indirekte påpeger det.
Manden har intet personligt imod den ældre mand, men han mener, at hans øje minder om en gribs øje, og af den grund tog han livet af ham, den ottene nat af mordets forløb.
Måden han dræbte den ældre mand på, var ved at vælte en tung seng ned over ham, og derefter parterede liget af ham.
“Jeg vidste, hvad den gamle mand følte, og jeg havde ondt af ham, selvom jeg morede mig indvendigt” (side 2, linje. 102-104).
Denne udtaltese, er en bekræftelse på at manden er psykisk syg, og har et unormalt adfærd, som han ikke selv ser som et problem, fordi han ikke selv ved det.
Den ældre mands skrig blev hørt af naboer, som derefter ringede efter politiet, hvilket må betyde at mordet må have sket i et hus i centrum af byen, som vi kan fortolke efter de informationer der er beskrevet i novellen.
Da politiet bankede på døren, lukkede manden dem roligt og indbydende indenfor, som om at intet var sket.
Efter lidt tid, blev manden sindsforrivet og kunne ikke være inde i sig selv, som resulterede i, at han fortalte sandheden og sagde at han var den skyldige drabsmand.
Skriv et svar