Hjertet, der sladrede | Novelle

Indledning
Individer observerer og handler på forskellige måder, fordi alle tænker forskelligt og har sine egne meninger. Inde i vores hjerne oplever man som menneske, ting som er uforklarlige for andre, og i visse tilstande kan det gå for sig, som ingen andre end os selv vil kunne forstå.

De fleste vil alle mennesker godt, men så kan det være at der indre forstyrrelser til stede, som i sidste ende ikke lader os udføre det. Hvad skal vi gøre af os selv, hvis der noget inden i os som ikke er enig?

Er man så ond eller et dårligt menneske? Det er svært og tage stilling til, fordi der vil altid følge konsekvenser med i de handlinger man foretager sig, som man kan forholde sig til ved at læse novellen Hjertet, der sladrede.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Måden han dræbte den ældre mand på, var ved at vælte en tung seng ned over ham, og derefter parterede liget af ham.
“Jeg vidste, hvad den gamle mand følte, og jeg havde ondt af ham, selvom jeg morede mig indvendigt” (side 2, linje. 102-104).

Denne udtaltese, er en bekræftelse på at manden er psykisk syg, og har et unormalt adfærd, som han ikke selv ser som et problem, fordi han ikke selv ved det.

Den ældre mands skrig blev hørt af naboer, som derefter ringede efter politiet, hvilket må betyde at mordet må have sket i et hus i centrum af byen, som vi kan fortolke efter de informationer der er beskrevet i novellen.

Da politiet bankede på døren, lukkede manden dem roligt og indbydende indenfor, som om at intet var sket.

Efter lidt tid, blev manden sindsforrivet og kunne ikke være inde i sig selv, som resulterede i, at han fortalte sandheden og sagde at han var den skyldige drabsmand.

I forhold til novellens titel som er “Hjertet, der sladrede” er der et sammenhæng, fordi det godt kunne være, at det var hans hjerte som sladrede den rigtig sandhed til politibetjentene, fordi han ikke kunne få sig selv til at gøre det, som man kan når han fortæller:

“Jeg svang stolen, jeg havde siddet på, og smadrede den mod gulvet, men støjen overdøvede alt andet og tiltog og tiltog” (side 3, linje, 247 - 250).

Dette viser, at hans psykiske tilstand, fik ham til at holde vreden og hemmeligheden inde, ved at opføre sig voldsomt og paranoidt.

Personer med en psykisk lidelse, har en forstyrret realitetsans, og dermed en fejlagtig opfattelse af virkeligheden.