Problemformulering
1. Gør kort rede for Københavns udvikling frem til 1852.
2. Hvornår fik København sin første byplan? Hvordan kan denne plan ses i byen i dag?
3. Københavns befolkning var i 1850 på i alt 130.000. Brug det udleverede københavnskort til at udregne hvor mange km2 københavnerne boede på. Udregn antal indbyggere pr.km2. Kommenter resultatet.
4. Hvornår blev Brumleby, (Lægeforeningens arbejderbolig) opført, af hvem og hvorfor? Giv en personlig vurdering af Brumleby som boligkvarter i dag.
5. Hvornår og hvor blev de indre brokvarterer bygget? Giv en karakteristik af de indre brokvarterer og vurder dem som boligkvarterer dengang og nu. Hvorfra kom de mange mennesker, som flyttede ind i brokvartererne? Hvilke samfundslag flyttede i sin tid ind i brokvartererne? Hvilke samfundslag bebor kvartererne i dag?
6. Hvornår og hvor blev ”Kartoffelrækkerne” bygget? Hvem byggede ”Kartoffelrækkerne” og med hvilket formål?
7. Forsvarshensyn har haft stor indflydelse på Københavns vækstmuligheder (i fortiden) og på byens nutidige udseende. Giv eksempler herpå.
8. Gør rede for de ændringer der er sket med industriens placering i københavnsområdet fra 1800-tallet til i dag. Hvordan har industriområderne ændret karakter i samme tidsrum?
9. Hvilke erhverv er særlig karakteristiske for storby som København? Hvor er disse erhverv lokaliseret i København i dag?
10. Gør rede for efterkrigstidens planlægning i hovedstadsområdet og kom ind på i hvilket omfang planlægningen er blevet til virkelighed.
11. Hvilken rolle spiller City 2 og Lyngby Storcenter i hovedstadsområdets overordnede planlægning?
12. Hvorfor taber City 2 og Lyngby Storcenter til CBD i konkurrencen om kunderne?
13. Hvad forstås ved city-virkning? Hvordan er bymiljøet i København præget af city- virkningen?
14. Gør rede for begrebet social segregation og beskriv hvordan det manifesterer sig i hovedstadsområdet.
15. Med udgangspunkt i ”urbaniseringsforløbets fire faser” analyseres folketallets udvikling i hovedstadsregionen 1901-1999, forsøg herunder at afgrænse de fire faser tidsmæssigt.
Indledning
Fra tidspunktet hvor mennesket først kunne gå oprejst, har det levet som en del af en flok. Gennem historien har fællesskab, samarbejde og sammenhold udviklet sig til begreber som nationer, stater, lande og ikke mindst samfundet.
Et centralt nøglebegreb i forståelsen af fællesskab og sammenhold er begrebet "storbyen", som altid har været menneskets manifestation af det sande fællesskab i praksis.
Forfatteren Dan Turéll (1946-1993) indleder sin bog "Til Storbyens Pris" fra 1977 med ordene: "I storbyen har man langt større frihed. Det lille samfund er fuldstændig rituelt. Enten er man postbud eller grønthandler, eller også gør man dit eller dat, og så er man færdig."
Storbyen rummer en bred vifte af mennesketyper, der bevæger sig mellem muligheder og tilbud og foretrækker denne frihed. Som Turéll påpeger, er der plads til alle slags mennesker i storbyen.
Ingen er bundet til noget, og på en måde er det skæbnen, der fører dem til storbyen, hvorimod skæbnen i det lille samfund er forudbestemt. På samme måde kan vi se, hvordan København som storby har udviklet sig tilfældigt.
Mange ser det som rodet med de mange blandede stilarter, der findes i København. Men andre (herunder undertegnede) ser det ikke som rodet, men snarere som udtryk for historie og udvikling.
Med Københavns udvikling fra 1100-tallet og frem til i dag virker det næsten som om, at hvert hus man passerer på fortovet skriger efter at fortælle sin egen historie.
Indholdsfortegnelse
- Problemformulering side 3
- Indledning side 4
- Københavns udvikling frem til 1852… side 4
- Hvornår fik København sin første byplan? Hvordan kan denne plan ses i byen i dag? side 8
- Københavns befolkning var i 1850 på i alt 130.000. Brug det udleverede københavnskort til at udregne hvor mange km2 københavnerne boede på. Udregn antal indbyggere pr.km2. Kommenter resultatet… side 9
- Hvornår blev Brumleby, (Lægeforeningens arbejderbolig) opført, af hvem og hvorfor? Giv en personlig vurdering af Brumleby som boligkvarter i dag side 9
- Hvornår og hvor blev de indre brokvarterer bygget? Giv en karakteristik af de indre brokvarterer og vurder dem som boligkvarterer dengang og nu. Hvorfra kom de mange mennesker, som flyttede ind i brokvartererne? Hvilke samfundslag flyttede i sin tid ind i brokvartererne? Hvilke samfundslag bebor kvartererne i dag? side 10
- Hvornår og hvor blev ”Kartoffelrækkerne” bygget? Hvem byggede ”Kartoffelrækkerne” og med hvilket formål? side 11
- Forsvarshensyn har haft stor indflydelse på Københavns vækstmuligheder (i fortiden) og på byens nutidige udseende. Giv eksempler herpå side 11
- Gør rede for de ændringer der er sket med industriens placering i københavnsområdet fra 1800-tallet til i dag. Hvordan har industriområderne ændret karakter i samme tidsrum? side 12
- Hvilke erhverv er særlig karakteristiske for storby som København? Hvor er disse erhverv lokaliseret i København i dag? side 14
- Gør rede for efterkrigstidens planlægning i hovedstadsområdet og kom ind på i hvilket omfang planlægningen er blevet til virkelighed… side 14
- Hvilken rolle spiller City 2 og Lyngby Storcenter i hovedstadsområdets overordnede planlægning? side 16
- Hvorfor taber City 2 og Lyngby Storcenter til CBD i konkurrencen om kunderne? side 17
- Hvad forstås ved city-virkning? Hvordan er bymiljøet i København præget af city- virkningen? side 17
- Gør rede for begrebet social segregation og beskriv hvordan det manifesterer sig i hovedstadsområdet… side 18
- Med udgangspunkt i ”urbaniseringsforløbets fire faser” analyseres folketallets udvikling i hovedstadsregionen 1901-1999, forsøg herunder at afgrænse de fire faser tidsmæssigt… side 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På baggrund af den høje arbejdsløshed på landet begyndte en urbanisering, hvor folk fra landdistrikterne valfartede til København. Denne massive tilstrømning af mennesker, som også kan ses i den demografiske overgang, fandt sted i slutningen af 1800-tallet, hvor Danmark oplevede sin maksimale befolkningstilvækst.
Da så mange mennesker søgte til København, blev byen overbefolket, og der opstod behov for flere boliger. Byggespekulanter udnyttede muligheden for at tjene penge og byggede boligerne billigt og i form af slumkvarterer.
Mange af lejlighederne var små, mørke og havde dårlig belysning, med mindre end 25 kvadratmeter. Byggespekulanternes motto var derfor "byg højt, byg tæt, byg billigt". Slumbyggeriet blev muliggjort af bygningsloven, der undlod at opkræve byggeskat på lejligheder under 25 kvadratmeter.
Det var på denne baggrund, at Nørrebro og Vesterbro blev opført. De blev bygget mellem 1852 og 1914 og anlagt på de åbne marker uden for Københavns volde. Lejlighederne var meget fugtige, mørke og usunde, hvilket medførte hurtig spredning af sygdomme som kolera og tuberkulose. Arbejdere udgjorde hovedparten af beboerne.
Nørrebro og Vesterbro blev derfor en modsætning til Brumleby, hvor man byggede for at skabe lys og luft. På brokvartererne blev der derimod bygget mere kompakt. Men det er ikke kun i udkanten af byen, at der blev bygget i stor stil.
Faktisk skete det også inden for de historiske dele af København, på en meget håndfast måde. Det skete ved at rive eksisterende bebyggelse ned, hvis den ikke kunne rumme tilstrækkeligt med mennesker, og i stedet opføre høje og tætte bygninger.
Dette kan også ses i tilfældet med Nyboderkvarteret. Her blev der opført boliger, som senere i 1970'erne blev revet ned, fordi de var af så dårlig kvalitet og indeholdt så dårlige lejligheder, at det ikke kunne betale sig at renovere dem. Resultatet var nedrivning i 1977 og opførelse af noget nyt.
Skriv et svar