Fantasiforladte gymnasier sætter en begrænsning på unges udvikling. Kronik om artiklen: “I gymnasiet er der ikke plads til fejl og skæve tanker”, i Dagbladet Information d. 1. februar 2016.
Indledning
Det har længe været et stort debatteret emne i Danmark og blandt unge. Ræset og begæret for de høje karakterer der giver dem mulighed for de bedste og ønskede uddannelsesmuligheder, overskygger de unges lyst til at være kreative og ærgerrighed for at lære i alternative retninger.
Det forsatte pres fra staten om hurtigt at få folk ud på arbejdsmarkedet, har effektiviseret gymnasierne i sådan en grad at unge nemt i disse dage får stress, må opgive fritidsaktiviteter og begrænser deres muligheder for fordybe sig i emner der interesserer dem.
En person der har taget emnet op til debat er Molly Gerlow Tornbjerg, en 3. års studerende på Christianshavn Gymnasium, der har skrevet et debatindlægget; I gymnasiet er der ikke plads til fejl og skæve tanker, i Dagbladet Information d. 1. februar 2016.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Molly Gerlows debatindlæg, er hendes primære synspunkt, at hun synes livet som gymnasieelev ikke handler om frihed, kreativitet og at tage chancer for at lære noget.
Derimod mener hun det er alt for sort-hvidt, hvor man skal følge strikt med hvad der foregår på tavlen, og altid være aktiv i timerne, da det er den eneste mulighed for at få høje karakterer.
Hun føler ikke, at der er plads til individualitet, selvstændighed og udfoldelse hvis man ønsker en anstændig karakter, hun nærmest stadfæster følgende:”
I gymnasiet er der ikke plads til skæve tanker. Der er ikke plads til fejl, medmindre man viser, at man har opdaget dem selv.
Der er ikke plads til udfoldelse, hvis denne udfoldelse ikke kan rygdækkes af en teoretiker. Der er ikke plads til spørgsmål, medmindre man selv kender svaret. Der er ikke plads til dårlige dage, hvis de ikke straks efterfølges af gode”.
Hendes andet udgangspunkt er, at man ikke længere behøves at kunne stoffet og være helt fordybet i emnet, for at kunne klare sig igennem gymnasiet. Nu er det bare nødvendigt at kunne fremstå som en, der har styr dertil kommer; you gotta fake it´till you make it.
Det bliver beskrevet under mellemrubrikken Fake It, hvor hun underbygger; ” Hvis man ikke har styr på tingene og kan pensum på rygraden, er man nødt til at fremstå som én, der har – ellers er det bare ærgerligt”.
Det går ene og alene ud på at præstere når man først træder ind på skole, uanset hvordan det nu engang skulle lykkes for en.
Præstationsangst er ikke noget der må finde sted, og at tænke ud af boksen og stille forundrende spørgsmål er spild af tid, medmindre man selv kan svare på det
Skriv et svar