Indledning
Det siler ned udenfor, jeg sidder på mit arbejde og kigger ud mit vindue. Det brede, fra gulv til loft vindue. Jeg elsker at se regndråberne rulle lige så stille ned af glasset, det giver mig en følelse af ro i kroppen.

Der er bare en stilhed over regn, alle gemmer sig væk, under halvtag, deres paraply eller inde i deres huse. Der er ikke så meget at lave her over vinteren udover mit krævende arbejde.

Da jeg var mindre var vinteren også det værste, min far var altid sur over sneen der forvoldte skade på planterne i haven. Far var ikke sjov at være rundt om når han var sur.

Indholdsfortegnelse
Følgebrev:
kildeliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Min barndom er noget jeg normalt ikke snakker om, min kone interesserer sig dog rigtig meget i, hvad jeg gik rundt og lavede dengang.

Jeg fatter det ikke, hvad der er fortid er fortid, men hun spørger altid ind til mig på sådan skummel måde, som om der altid er en bagtanke med det.

Arbejdsdagene er lange og stillestående, de slutter normalt omkring 18:00, hvilket er snart. På vejen hjem gik jeg ned af den mennesketomme brostens gade, der er mange små øde gyder der ikke føre nogen vej hen.

Ned af en af de gyder stod der to store mænd påklædt i sort med huer over hovedet. De stod der ikke alene, der var en til. De to store mænd begyndte at tæske livet ud af den tredje. Af en eller anden grund stod jeg der bare.

Jeg gjorde intet, jeg stod bare og kiggede på, som fluen på væggen. Ikke en eneste følelse eller tanke gik igennem min krop da jeg stod der.

Det var som intet før, den følelse som altid havde omsværmet mig på en markværdig måde trådte frem i det ene øjeblik. Tomhed, jeg følte mig tom. Tom på ord, tom på tanker, tom på meningen med det hele.

Jeg tænkte over det resten af vejen hjem. Over den følelse, som alligevel ikke er en følelse.

Det undrede mig dog stadig, at jeg ikke prøvede at standse det eller ringe til politiet. Turen hjem var lang, med en del forbandede tanker omkring hele situationen.

Det var ikke så muntert, da jeg trådte ind af døren, drivvåd fra regnen. Min kone var allerede hjemme.

”hej skat” råbte hun. Jeg var stadig stum på ord, så det eneste jeg kunne få ud af min mund, var et tøvet ”hej”