Indledning
Mobning er i dag et af de mest aktuelle emner i Danmark. Især blandt unge er det et problem. Nogen tilfælde er værre end andre.
Det kan være alle steder. I skolen, I fritiden sågar på arbejdspladsen, men det sker ofte på internettet. Og så spørger man bare sig selv: Men hvorfor?
Hvorfor er mobning blevet så stort et problem? Hvorfor er det børn mobber andre børn? Hvad er mobning reelt? Hvornår er noget mobning?
Hvornår udviklede den danske ungdom sig til at være en stor omgang mobning? Det var slet ikke så slemt før i tiden. Der kendte man i hvert fald ikke til det. Så hvorfor er det mobning lige pludselig er blevet så aktuelt?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når jeg er sammen med mine forældre, så vil jeg da godt indrømme at jeg er anderledes end når jeg er sammen med mine venner. Det tror jeg alle er.
Jeg tænker mig oftest om før jeg taler derhjemme, men når jeg er sammen med mine venner, kan jeg da sagtens sige noget uden at tænke.
Det kan være en latterlig joke, et hurtigt indspark i en samtale eller bare min dumme holdning som jeg altid skal udtrykke. Jeg er så rapkæftet.
Nogle gange går jeg da også over stregen. Jeg har da for nyligt haft en sidemakker som blev ked af det da jeg måske gik over en grænse og kom til at træde for groft på vedkommende, men sådan er jeg bare. Sådan er ungdommen.
Nu om dage har vi endda skoler som næsten har specialiseret sig indenfor anti-mobning. Jeg går selv på en skole med en anti-mobbestrategi de er meget stolte af.
Det er da også deres største fokuspunkt, og de kan deres kram, men der kan stadig godt være mobning. Det er uundgåeligt. En fra min klasse er da før blevet mobbet af en fra de større klasser.
I en længere periode endda, og der var ingen der opdagede det. Det skete i det skjulte, men det skete, og det var først da vedkommende åbnede op omkring det, at der blev sat en stopper for det.
Mobning er lidt ligesom Hitlers strategi i anden verdenskrig. Det opbygges gradvist. I Nazi-Tyskland startede man med propaganda mod jøderne.
Altså man starter måske med at lave en joke om en person og så skulle man tro det var det, men den joke kan udvikle sig til et øgenavn.
Derefter blev det bredt accepteret at jøderne bare var nogen der nassede på samfundet og alle tyskerne hadede jøder.
Altså øgenavnet kan gå hen og blive populært blandt alle, så en tilfældig person, lad os kalde ham Finn, der måske er lidt for overvægtig, ender med at blive kaldt for ”Fede Finn”.
Fede Finn prøver måske at sige stop, men gør det ikke tydeligt nok. Griner måske lidt med af joken for at være en del af fællesskabet, men syntes ikke at det er sjovt.
Det er i sig selv nok til at være mobning, men den ender ikke der. En dag tikker der en besked ind på Finns snapchat.
Det er ham den seje fra klassen. Michael. Michael skriver til Finn at han væmmes ved ham og at Finn er ulækker.
Men Michael tænker ikke over hvor forkert det er, for Michael har jo alligevel været vant til at kalde ham for ”Fede Finn” og de andre syntes jo det var meget sjovt. Og når Finn endelig fortæller det til nogen, så spørger de sig selv ”Men hvorfor?”.
Skulle Finn vælge ikke at fortælle nogen om det, eller snakke med nogen om det, kan han blive usikker på sig selv. Han kan få en spiseforstyrrelse, og selvom han kommer i skole og har tabt sig 20 kilo vil de kalde ham ”Fede Finn”.
Skriv et svar