Indledning
Hvad er det, der får mig til at række ud efter bogen på skrivebordet gang på gang? Samfundets ud- vikling og de internetbasserede hjemmesider har i samtiden større privilegeret status, end den plads den skønlitterære bog har indtaget.
For mig handler det at læse en bog om nydelse og fordybelse i en hektisk og forjaget hverdag.
Skønlitteraturens nærmest omnipotente kraft er, at den kan drage mig og mine tanker til et højere abstraktionsniveau - til nye universer blot ud fra skrevne ord.
Samfundet er fyldt med normer og et vist dekorum, som skal følges, hvilket ikke er opnåeligt for alle, men i skøn- litteraturens verden er dette ikke gældende.
For enhver, der betragter de litterære værker, kan skabe sit eget ensomme univers og opdage sit eget dannede indre.
De måske vigtigste spørgsmål at stille er, om hvorvidt og hvorfor litteratur er vigtigt, og om det at læse skønlitteratur en udfasende beskæfti- gelse?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvorfor er litteraturen og den måde, hvorpå den viser os verden og formår at åbne vores øjne så vigtig, når vi lever i et højteknologisk samfund med tonsvis af informationer på nettet?
Dan Ringgaard beskriver i ”Litteratur”, at en tendens viser, at man oftest vælger netudgaven, og at man i højere grad glemmer litteraturen.
Han stiller et spørgsmål om hvorfor vi læser litteratur, herudover også hvorfor vi skal fortsætte dette. Han anvender til at underbygge sin synsvinkel, en amerikansk roman, ”Opfindelsen af ensomhed” af Paul Auster.
I den beskrives en drengs udvikling af kærlighed og interesse for litteraturen, og hvordan han oplever miraklet ord kan skabe, ”dens ord kan skabe verdner ud af intet, ud af luftens tomhed, den blanke væg eller den hvide side”.
Er det at lade sig opsluge af emotion og tankeverdenen ikke temmelig alment? For mit vedkommende er svaret et enstydigt ja – det giver mig en form for ro og meditativt fokus at kunne trække mig tilbage, og lade siderne bladre i takt med mine øjne ord for ord drager over sætningerne.
Efter blot 5 minutters læsning af første bind af Lykke- Per, følte jeg mig opslugt af bogen og den ambitiøse og lettere begavet hovedperson, som formår at give mig en anelse om, hvordan både slægten og hierarkiet var i samfundet i 1800-tallet.
Det nu mere visuelle mediesamfund, der endnu er mere fokuseret på den såkaldte internetkultur, kan måske være årsag til bogen i højere grad bliver lagt på den støvede hylde.
Det monumentale værk Lykke-Per af Henrik Pontoppidan, som tidligere var et helt elementært værk, som hvermand kendte. Det gav og giver stadig et suverænt indblik i dannelse, og det lader til, at den er udskiftet med overfladelæsning fra diverse sociale medier.
Det nu mest oplagte svar til hvorfor litteratur er så vigtig, er at man som menneske lærer at håndtere abstraktioner og forestillinger. Men mon ikke der ligger noget dybere til grund end dette?
Hvad gør litteraturen ved du og jeg? Først og fremmest, så både gør og kan litteratur noget. Jeg blev som 11-12-årig tvunget, af mine forældre, ind i en læseklub på Gladsaxe bibliotek.
Da jeg for første gang reelt talte med andre om hvad, der egentligt stod i bøgerne, da opdagede jeg hvor stor forskel, der er på hvordan, man som individ kan forstå og tolke både lyriske og episke tekster.
Dengang lærte jeg, i en rundkreds af børn på min egen alder, at fortælle om mit synspunkt og forstå andres, men også om hvordan man kunne perspektivere det til det samfund, vi lever i i dag.
Jo længere tid der gik, jo mere begyndte et citat, jeg først lærte år efter at give mening:” En levende litteratur kendes på, at den sætter Problemer under Debat”.
Skriv et svar