Bilag 1: ”Research Danmark. Vækst – men ingen job” fra Danske Bank 19. marts 2013.

Opgavebeskrivelse
Spørgsmål 5: Dansk økonomi
1. Redegør for de økonomiske mål og målkonflikter.
2. Redegør for den økonomiske situation – brug bilaget.
3. Analyser hvilke udfordringer dansk økonomi står over for.
4. Vurder hvilke økonomiske politikker regeringen bør anvende og måske ikke kan anvende for at imødegå disse udfordringer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Økonomisk vækst: hvis man skal påvirke det på kort sigt, skal man bruge finanspolitik og pengepolitik.

Hvis økonomien buldrer derud, kan vi bruge stram finanspolitik og hvis økonomien går skidt, kan man bruge lempelig finanspolitik.

På længere sigt skal der være fokus på de 4 produktionsfaktorer der er: arbejdskraft, kapital, jord og innovation det er dem der bestemmer væksten på lang sigt.

Ved ønske om øget produktion skabe vi forhåbentlig også øget økonomisk vækst. Produktionen betegnes også som vores bnp som er vores lands samlede produktion.

Så ved økonomisk vækst stiger vores BNP. Når produktionen stiger øges vores velstand også. Det er jo produktionen, vi lever af.

Derfor siger vi som regel også, at økonomisk vækst betyder øget velstand. Målkonflikten ved at produktion stiger gør både at det skaber øget forurening og laver en forringelse af miljøet.

Legledes øges importen, hvilket forringer betalingsbalancen. Så på den måde skader forøgelsen af produktionen også.

Fuld beskæftigelse følger normalt væksten, så hvis vi har høj vækst, giver det normalt højt beskæftigelse.

På længere sigt kan det være nødvendigt at lave noget strukturpolitik som påvirket f.eks. arbejdsmarkedet.

Kommer man tæt på fuld beskæftigelse, er der risiko for at vi får øget inflation. Ved ikke fuld beskæftigelse mister man noget af den arbejdskraft vi kan levere.

Hvis man kigger på ligevægt på de offentlige finanser, så har man nogle indtægter der består af: pension, lønninger, overførelser, velfærd, infrastruktur osv.

Hvis der er underskud, låner man af de kommende generationer, altså børnene. Omvendt hvis der er overskud på de offentlige finanser, så betyder det at vi sender pengene ud i fremtiden.

Hvis man kigger på miljøet, så hvis væksten øges, er der en risiko for at miljøet tager skade, omvendt er det også væksten der kan løse nogle af de udfordringer med miljø og klima.

Vores adfærd over for miljøet kan styres af bl.a. regler det man også kalder administrativt tiltag eller incitamenter som er økonomiske.

Dette er et mål, som har fået mere fokus de seneste år. Stigende forurening og frygt for, at vores naturresurser forbruges i et inoptimalt tempo er blandt årsagerne.

Forurening er et samfundsøkonomisk problem, og det er naturligt at anvende samfundsøkonomiske løsninger til at begrænse forureningen.

Målkonflikt ved miljøet er det krav der kan være omkring rensning, der giver altså øgede omkostninger, det vil sige at vi også får faldende eksport og dertil kommer så forringelsen af betalingsbalancen.