Uddrag
Med en nettoomsætning på 870 millioner kroner og et resultat før skat på 151,6 millioner kroner blev 2017 et rekordår for virksomheden, Mascot International A/S.

Omsætningsstigningen fra 2016 til 2017 var på 13,5 procent, mens overskuddet blev 26 millioner kroner højere.

Ifølge Michael Grosbøl, ejer og administrerende direktør i familievirksomheden, var 2017 – på daværende tidspunkt – det bedste år nogensinde i virksomheden. Det er på trods af, at virksomheden har investeret rigtig mange penge i det nye domicil i Pårup.

Det er hele vejen rundt, at virksomheden oplever fremgang, beretter han. Han udtaler, at konjunktionerner i året har været med dem, ligesom deres nylancerede 2017-kollektion ved navn Mascot Advanced blev taget godt imod af kunderne.

Derfor har deres produktudvikling givet pote for Mascot. Deres produkt differentierer sig fra konkurrenterne, da kendetegnet ved den nye kollektion i 2017 er, at tøjet er lavet af superelastisk og stærkt stof og med arbejdsbukser, som blandt andet er forsynet med lommer til knæbeskytter samt magnet-lukning. Altså er produktet noget af det mest kvalitetsrige og bedste på markedet.

Ligeledes steg væksten i indtjening med 21 procent fra 2016 til 2017, mod 13,5 procent på omsætningen.

At overskuddet vokser mere end omsætningen skyldes blandt andet, at virksomheden har fået højere effektivitet på deres fabrik i Laos.

Mascots konstante geninvestering i virksomheden ved hjælp af årlige overskud har gjort, at de nu er økonomisk bundsolide.

Det giver dem mulighed for langsigtede investering i vækst og øget konkurrencedygtighed, ifølge ledelsesberetningen. Det er ligeledes noget man ser året efter.

I år 2018 havde virksomheden en omsætning på 977 millioner kroner, som er en stigning på 12 procent i forhold til året før.

Ligeledes oplevede de en stigning i overskuddet, da resultat før skat blev hele 190,4 millioner kroner, hvilket var en yderligere fremgang på over 25 procent i forhold til 2017, hvor virksomheden også havde oplevet massiv vækst.

Begge år har været rekorder, hvad angår omsætning og overskud, udtaler Michael Grosbø.

På trods af at flytte syv forskellige adresser til én, har det ikke påvirket kunderne. Mascot er blevet mere effektive på sine fabrikker, og det giver pote.

Lageromkostningerne er blevet meget lavere, siden automatiseringen af deres lager. Det bliver optimeret endnu mere, forklarer han om det nye lagersystem i Pårup, der blev indført i starten af 2018.

Ligeledes har det givet stor succes af tilbyde kunderne logo-tryk på arbejdstøjet. I dag er der 60 ansatte i trykkeriet, og med flere kvadratmeter bliver der plads til 100. Altså vil der investeres mere i trykkeriet, der har oplevet en fremgang.

Den positive udvikling betød, at virksomheden undgik af afskedige medarbejdere i forbindelse med automatiseringen af lageret.1

På trods af den store økonomiske fremgang, er Mascot mere forsigtige med hensyn til 2019, udtaler Michael Grosbøl. Forsigtigheden skyldes Brexit, da der er usikkerhed i forhold til brexit og risiko for global handelskrig.

Disse usikkerhedsmomenter ændrer dog ikke på, at alt tyder på, at virksomheden vil runde en milliard kroner i omsætning for første gang.

Ligesom der har været investeringer i hjemlandet, der har givet pote, bliver der også investeret i udlandet. Mascot-fabrikken i Laos vil inden for et år være udvidet fra 30.000 kvadratmeter til 50.000. Ligeledes blev der på salgssiden også investeret i 2018.

Her blev der etableret nye datterselskabet i Irland, Belgien og Spanien. I Spanien var det nye, da Mascot indtog arbejdstøjsmarkedet.2

Hovedparten af investeringerne er gået til et nyt fuldautomatisk lager samt anlægsaktiver i forbindelse med ekspansionen. Det blev gjort for at øge virksomhedens konkurrenceevne.