Magt | Samfundsfagsopgave

Indholdsfortegnelse
1. Fællesdel
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:

2. Undersøg i hvor høj grad Margrethe Vestagers opfattelse af udviklingen i dansk økonomi (bilag C1) kan understøttes af materialet i bilag C2.

3. Diskutér, hvorvidt medlemskabet af EU er en fordel eller ulempe for den økonomiske udvikling i Danmark. Diskussion skal tage udgangspunkt i bilag C3, og du skal anvende økonomiske teorier.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Figur 1 viser en lineær graf over sammen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed. De 45 punkter udgør alle sammen hver især et land.

På x-aksen har vi den uafhængige variabel, nemlig her er landene placeret ud fra BNP pr. indbygger. Den afhængige variabel er placeret på y-aksen, der viser andelen af befolkningen der føler sig sikker, opgjort i procent.

Denne figur giver et overblik over sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og andelen af disse der føler sig sikre i deres lande.

Derudover kan man komme ind på tendenslinjen. Denne linje er placeret relativt midt mellem punkterne, hvilket indikerer sammenhængen.

Vi har to variable. Den ene er den afhængige variabel som er graden af oplevet sikkerhed, som er placeret på y-aksen.

Den anden uafhængige variabel består således af BNP pr. indbygger, der udgør x-aksen. Tendenslinjens ligning er: y = 0,57x + 51,98.

Dette betyder altså, at hver gang BNP pr. indbygger i tusinde dollars stiger med 1 procentpoint, så øges andelen af befolkningen, der føler sig sikker med 0,57 procentpoint. R^2-værdien er 0,58, hvilket betyder at 58 % føler sig sikre.

Ud fra de 58% så er der 42% resterende, som kan skyldes forskellige variabler. Ud fra denne gennemgang af figur 1, kan der konkluderes at desto højere BNP pr. indbygger, jo højere er graden af følt sikkerhed.

Man kan også snakke om hvad BNP pr. indbygger egentlig betyder. Bruttonationalprodukt angiver et mål for en værdi for et lands samlede produktion af varer og tjenester.

For et eksempel kan det siges at en høj BNP pr. indbygger indikerer lav ledighed og dermed et stort antal arbejdere på arbejdsmarkedet.

Oftest oplever man at lav ledighed medfører mindre kriminalitet, hvilket betyder at man som borger i samfundet vil opleve en højere grad af sikkerhed.

Omvendt kan man altså sige at stor arbejdsløshed og relativ lav BNP pr. indbygger fører til større kriminalitet. Folk har færre penge mellem hænderne og færre folk har mulighed for at tjene dem.

Hvis man kombinerer fx stor arbejdsløshed med det pågældende lands valg af velfærdsstat eller mangel på samme fører det til endnu mere usikkerhed i befolkningen.

Af den grund ser vi fx USA under tendenslinjen med deres residuale velfærdsstat og Sverige med den universelle model ovenover på trods af deres væsentligt lavere BNP pr. indbygger.

Uden beskæftigelsesmuligheder eller offentlig støtte må folk ty til andre metoder at sikre der liv, heriblandt kriminalitet.

I takt med at ledigheden stiger og flere bliver kriminelle, så falder graden af oplevet sikkerhed i landet.

Det kan hermed konkluderes at der altså er en forbindelse mellem et lands BNP pr. indbygger og andelen af befolkningen, der føler sig sikker.

Hypotese 1:
Som man kan se i figur 2 sker der bemærkelsesværdige stigninger i graden af oplevet indflydelse i EU i april 2009 og 2014 som følge af Europaparlamentsvalgene i disse år.

Folkeafstemningerne i 2009 og 2014 har dermed givet befolkningerne mulighed for at direkte deltage i EU.

De har altså haft en direkte indflydelse på sammensætningen af parlamentet som fungerer som den ene halvdel af den lovgivende magt i unionen.

Hypotese 2:
Ifølge figur 3 ses alle de rigere, mere stabile og velfungerende medlemsstater i den ene ende af figuren med stor oplevet indflydelse og alle de fattigere lande i den anden ende af spektret.

Det er typisk de rigere lande der dikterer lovgivning og presser de fattigere lande. Desuden går de fleste topposter til de mere “betydningsfulde lande.

Der er altså en tydelig sammenhæng mellem staternes rigdom og deres oplevede indflydelse i EU, da de rigere lande har mere at skulle have sagt.

Hypotese 3:
De lande der føler mindst indflydelse i EU er lande med svage økonomier (Irland, Spanien, Grækenland, Cypern, Italien).

Når lande er i økonomisk modgang vil befolkningen skulle finde skylden et sted, og her kan EU let blive en syndebuk på grund af deres store økonomiske indflydelse og stramme krav.

Pga. af de store krav, som befolkningen i princippet ikke kan gøre noget ved, føler de at de ikke bliver hørt på trods af den store skade på deres dagligdag de udsættes for.