Samfundsfagsopgave om Velfærd

Opgavebeskrivelse
Opgave 1 – velfærd
1. Velfærdmodeller
2. Flere ældre globalisering og EU

Opgave 2 konkurrenceevne:
Opgave 3 – Sanistål og EU
Opgave 4 – miljø og samfundsøkonomi
Opgave 5 – økonomiske grundbegreber

Indledning
Opgave 1.

Den danske velfærdsmodel

I Danmark har man opbygget velfærdsstat op på en anden måde end de fleste andre lande. Den adskiller sig fra de fleste andre lande på følgende områder:
 Mange gratisydelser - Danmark stiller den offentlige sektor en række ydelser helt gratis til rådighed for befolkningen. F.eks. sygehuse, lægebesøg, gratis uddannelser på folkeskolen, på gymnasium eller på universiteter. På andre ydelser, som børnehave eller tandlægebesøg, er der brugerbetaling, der skal dække en del af omkostninger.
 Høje sociale ydelser - en stor del af de offentlige udgifter i Danmark går til at sikre de svageste i samfundet en vis indkomst. Her snakker vi om førtidspensionister, bistandsklienter og arbejdsløse. På den måde, kan landet undgå, at folk ender på gaden som hjemløs, hvis de pludselig rammes af arbejdsløshed eller sygdom og skulle gå fra hjem.
 Visse sociale ydelser er ens for alle - uanset indkomst – en del af de sociale stilles til rådighed for hele befolkningen. Der gælder fx børnepenge. Alle børnefamilier får et kontant tilskud til hvert barn, det gælder også for folkepension til alle, selvom man ikke har været ude på arbejdsmarkedet og dermed ikke har bidraget med skat til statskassen. Det kaldes man for universelle ydelser, når den gælder for både dem som har været på arbejdsmarkedet, men også for dem som ikke har været på arbejdsmarkedet.
 Højt skattetryk – for staten kan kører, den offentlige sektor med mange gratisydelser og sociale ydelser, kræves mange penge ind i skat. Derfor har Danmark et højt skattetryk. I 1960 var skattetryk kun på ca. 25%, men nu i dag er almindelige skat på 38%, og skattetryk på omkring 46-49%.
 Høj grad af omfordeling fra rig til fattig – I Danmark har de rige hjulpet de fattige rigtig meget med deres højt skattetryk. De rige betaler en større del af deres indkomst i skat end familier med lave indkomster. Det fungere på denne måde, jo mere man tjener jo flere skatte man betaler til staten. Selvom de rige bidrager med en stor del af deres indkomst til indkomstskatten, når man ser på moms of afgifter, de fattige betaler en større del af deres indkomst til skattekassen.

Uddrag
Opgave 5 – økonomiske grundbegreber
1. BNP et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser.
BNP bruges ofte til at måle et lands velstand. Det måler jo landets produktion og dermed også dets indkomst.
Danmarks BNP er ikke ret stort. Sveriges BNP er fx næsten dobbelt så stort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er flere svenskere end danskere!

2. familie tilhører den sektor, vi fra nu af vil kalde for husholdningerne. Husholdningerne er kendetegnet ved, at de stiller arbejdskraft til rådighed for virksomhederne. For dette modtager de en indkomst. En del af indkomsten går til skat, mens resten går til forbrug (forbrugsudgifter) eller opsparing.
Den udenlandske producent af din ting tilhører sektoren udlandet. Udenlandske firmaer leverer færdigvarer til de danske forbrugere. De leverer også maskiner og råvarer til de danske virksomheder. Betalingerne for disse varer - importudgifter - ryger ud af den danske samfundsøkonom
Til gengæld tjener vi noget valuta - eksportindtægter - for de varer, vi sælger til udlandet. Det drejer sig fx om vindmøller og medicin.
Den danske butik, som har solgt dig det ting, placerer vi i sektoren virksomheder.
Virksomhederne producerer varer, som de enten sælger til husholdningerne, til udlandet eller til sig selv.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu