Velfærd | Samfundsfagsopgave | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Hvad kan der udledes?
1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem gini-koefficienten og chanceuligheden i udvalgte lande? Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.

Delopgave A: Internationalt samarbejde
2. Sammenlign de syn på FN, som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.

3. Diskutér fordele og ulemper for stormagterne ved en verdensorden baseret på fælles internationale regler. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A4, og du skal anvende viden om national suverænitet og magt i international politik.

Kilder:

Uddrag
Figur 1 viser vha. den lineære regression, sammenhængen mellem chanceuligheden og gini-koefficienten i nogle udvalgte lande.

Den uafhængige variabel er gini-koefficienten som er på x-aksen, og den afhængige variabel er chanceuligheden som er på y-aksen.

Ser man på grafen er den voksende, og hermed kan man altså sige at jo højere gini-koefficienten er, jo højere vil chanceuligheden være.

Ud fra de vedlagte data, som ligger grund for figur 1, har jeg lavet den lineære regression i Excel for at bestemme forklaringsgraden og hældningskoefficienten vha. tendenslinjens ligning, da dette ikke vises på figur 1.

Her ses der at hældningskoefficienten ligger på 0,227, hvilket vil sige at hver gang gini-koefficienten stiger med én, stiger chanceuligheden med én.

Forklaringsgraden er på 0,6251, og det vil altså sige at gini-koefficienten kan forklare 62,51% af variationen i chanceuligheden.

Fra et samfundsfagligt synspunkt skal forklaringsgraden være over 0,5 for at godtage tendensen. Her kan vi altså godtage tendensen.

I sammenhæng med forklaringsgraden er punkternes beliggenhed på grafen også centrale. Som R2 værdien også bekræfter

ligger punkterne jævnt fordelt omkring regressionen uden nogle iøjnefaldende mønstre, og det underbygger altså yderligere at der er tale om en lineær sammenhæng.

Samvariation er der altså, men for at kunne konkludere en sammenhæng er det relevant at se om der også er årsagssammenhænge?

Her er det relevant at undersøge landenes velfærdsmodeller som forklaring. Her kan man se at lande med den universelle velfærdsmodel, som f.eks. de skandinaviske lande

har en lav ulighed og at de lande med den residuale velfærdsmodel, som f.eks. Storbritannien og USA, har en højere ulighed.

Den universelle velfærdsmodel er kendetegnet ved at staten spiller en stor rolle i at sikre borgernes velfærd. Alle har samme rettigheder og alle betaler skat.

Vha. høje skatter, er der en række sociale ydelser som alle borgerne i samfundet kan tage del af, og hermed gør samfundet mere lige, da der er lige muligheder for alle.

Disse ydelser er f.eks. gratis uddannelse og overførselsindkomster. Dette kan altså forklare den lave chanceulighed og gini-koefficient

i modsætning til den residuale velfærdsmodel hvor staten spiller en lille rolle, og derfor ikke har mulighed for at tage hånd om de svage i samfundet.

Landene der ligger i midten som f.eks. Holland, Tyskland, Frankrig og Spanien er de lande der har den korporative velfærdsmodel.

Her spiller civilsamfundet en stor rolle i modsætning til staten, som kun i nogen grad har ansvaret for at sikre borgernes velfærd, og derfor har en middel gini-koefficient og chanceulighed.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu