Velfærd | Samfundsfag | Terminsprøve

Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre? Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre. Du skal anvende viden om vælgeradfærd.

1b. Opstil tre hypoteser, som kan forklare de sammenhænge mellem køn, alder, partivalg og holdning til ligestilling i Danmark, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:

Delopgave A: Velfærdsstatens fremtid
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (figur 1, figur 2, tabel 1, figur 3 og tabel 2) kan udledes om den danske velfærdsstats udvikling. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal. Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.

3. Diskutér, hvilke positive og negative konsekvenser det vil have for danskerne, hvis velfærdsydelserne i højere grad leveres af private virksomheder og finansieres via brugerbetaling. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende viden om ideologier.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
På mine lineære regression nedenfor, kan det ses, at der er en nogenlunde sammenhæng mellem indkomst og om hvorvidt man er enig i, at indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre.

Dette er et klassisk eksempel på, at folk med lavere indkomst ofte går ind for lønregulering til fordel for de fattigste i samfundet og en højere skat til de rigeste.

På grafen kan en R2-værdi på ca. 0,6 ses og det betyder, at folks indkomst kan forklare ca. 65% af deres holdning til indkomstforskel i Danmark.

På grafen kan det ses, at de med en bruttoindkomst på under 250.000kr om året er dem som var mest utilfredse med indkomstforskellene i 2017.

Både Class voting og den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd, som er, at vælgernes adfærd kan forklares ud fra deres sociale gruppetilhørsforhold peger på, at disse personer højst sandsynligt er kernevælgere i et socialistisk parti, eftersom de socialistiske partier går ind for højere topskat og bedre sociale ydelser til de fattigste i samfundet.