Indholdsfortegnelse
Fællesdel
- Besvarelse af opgave 1a:
- Diagram 1b:
- Besvarelse af opgave 1b:
- Begrundelse:
- Hypotese 2:
- Begrundelse:
- Hypotese 3:
- Begrundelse:
- Delopgave A: Regeringen og dens støttepartier
- Besvarelse af delopgave a, opgave 2:
- Besvarelse af delopgave b, opgave 3:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Først og fremmest udregnes der lineær regression på tabel 1, hvis resultat bliver diagram 1b. I diagrammet ses det, at vores X værdi er Gini-koefficienten, som kan angive graden af ulighed i x ting, eks. indkomst.
Y er derimod chanceuligheden, som fortæller os børn med forskellige sociale baggrunde chance for at få en videregående uddannelse.
Regression siger, at når gini-koefficienten stiger med 1 , så stiger chanceuligheden med 0,37. R2 værdien er 0,69%.
Det er en god forklaringsgrad, som betyder at gini-koefficienten forklarer 69% af de samlede variationer i chanceuligheden.
De fleste punkter samler sig også omkring tendenslinjen, og det understøtter påstanden om en god forklaringsgrad. Der er heller ikke nogen outliers.
Vi ser på diagrammet at lande med en universel velfærdsmodel har en generelt lavere chanceulighed end lande med en residual og kooperativ.
De skandinaviske lande (Sverige, Finland, Norge og Danmark) har eks. en chanceulighed mellem 1,4 og 3.
Det tyder på, at den sociale arv eller chanceuligheden ikke spiller en lige så stor rolle i lande med en universel velfærdsmodel.
Det skyldes at vi fordeler vores indkomst, gennem eks. topskat og andre lign. ordninger, som mindsker gini-koefficienten.
Modsat ser vi at lande der eksempelvis tilhører den residuale velfærdsmodel har en høj gini-koefficient på 41,1, og dermed også en høj chanceulighed på 6,8.
Det betyder at børns chancer for at få en videregående uddannelse er lavere i eks. USA, og dermed kan den sociale arv i sådanne lande spille en større rolle.
Det kan hænge sammen med, at deres velfærdsmodel har en lav omfordeling af skatter, samt et lavt skattetryk.
Hvilket kan betyde, at de rige bliver rigere og rigere, mens de fattigere ikke får den store gevinst.
Hvilket også kan hænge sammen, at ifølge den residuale velfærdsmodel påhviler ansvaret for at få en videregående uddannelse den enkelte borgere og ikke samfundet.
---
Det centrale i opgaveformuleringen er at undersøge hvorvidt Socialdemokratiet (S), Radikale Venstre (RV), Enhedslisten (EL) og Socialistisk Folkeparti (SF) har gode forudsætninger for et godt og tæt samarbejde.
Dette vil jeg gøre ud fra de udleverede bilag vedr. støttepartiernes vælgergrupper og deres stemmeadfærd, samt anvende viden om værdi og fordelingspolitik.
Jeg vil først og fremmest udlægge de relevante forhold vedr. vælgergrupper og stemmeadfærd med tabel 1, 2 og 3, samt figur 1.
Til sidst vil jeg på baggrund af figur 2 og viden fra førnævnte tabeller og figurer undersøge hvorvidt der er grundlag for et gunstigt forhold. (overvej opdeling i værdi/fordel)
I figur 1 ser vi hvordan partierne placerer sig på hhv. den værdi og fordelingspolitiske skala. Hvor hvis man lægger til langt til højre på den værdipolitiske skala
så ligger man på +100, og vice-versa hvis man lægger til venstre på hhv. den værdi- og fordelingspolitiske skala. S placerer sig på den værdipolitiske skala 20 til højre fra midten
hvilket kan tyde på de har rykket sig længere mod højre når det kommer til værdipolitiske emner, såsom flygtninge og indvandrere.
Modsat placere EL og SF sig omkring -40 på den værdipolitiske linje, hvilket er et tegn på de er mere venstreorienterede i deres tilgang til emner, såsom flygtninge og miljøpolitik. Til sidst placerer RV sig omkring -60 på den værdipolitiske sølje.
Skriv et svar