Indledning
Langt de fleste kan genkende de positive såvel som de negative effekter af alkohol. Alkohol spiller en væsentlig rolle blandt danskerne, og det har det gjort i tusinde år forinden.
Ved festlige lejligheder drikkes der ofte alkohol, og mange oplever en følelse af at blive mere åben og imødekomne når først alkoholen får sin virkning.
Alkohol kan være et samlingspunkt, og billetten til at blive en del af fællesskabet, men hvad så med dem som ikke ønsker at drikke?
Er de så ikke en del af fællesskabet? Ifølge Jan Sonnergaard som har skrevet et indlæg i Politikken i 2012 kaldet ”Alkoholen kan være en fantastisk øjenåbner”, så er det svært at konkludere andet, da han er stor tilhænger af alkohol og den danske drukkultur.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sonnergaard og Månsson deler dog samme pointe på ét punkt. Alkohol påvirker hjernen og nervesystemet. For Sonnergaard er dette kun positivt, og for Månsson medfører det også negative associationer.
Selvom Sonnergaard forsøger at argumentere for at alkohol hjælper den generte gæst med at åbne op, så repræsentere han en enorm egoistisk del af samfundet.
Han er ikke alene med hans holdning for ellers ville det ikke være en debat, som var vær at tage op, men han udviser egoistisk adfærd over for andre som ikke drikker, fordi han bevidst dømmer dem og dermed udelukker dem fra fællesskabet: ”Den, der kun vil modtage, sætter sig uden for fællesskabet og frasiger sig social status”
Han begrunder hans holdning med: ”Det er mennesker, der hele tiden vil være i kontrol, og som er bange for 'give slip”.
Det er muligt, at det for ham personligt er en negativ ting, men for andre kan det være essentielt og et behov som sørger for at de er i deres rette element.
Han beskriver et kærlighedsforhold som passer til udtrykket ”Der skal to til tango”, hvortil han mener, at hvis en person ikke ønsker at drikke, så kan de ikke deltage i ”tangoen” og kærlighedsbåndet er dermed brudt.
Jeg kan godt forstå hans ide med denne illustration om kærlighedsbåndet, men hvad der ikke giver mening for mig, er sammenhængen mellem et romantisk forhold og forholdet mellem personer som drikker alkohol eller ej.
Efter min mening er det et absurd argument som ikke er logisk, for hvorfor kan folk der holder en ædru tilstand ikke være sjove?
Skriv et svar