Indledning
Det danske sprog har et ry for at være et af verdens sværeste sprog, fordi vi har mange forskellige betydninger for det samme ord.
For eksempel kan ordet ´skat´ betyde flere ting. Er der tale om skatten for enden af regnbuen, den økonomiske skat eller vores kæreste skat?
indfødte danskere er sjældent i tvivl om ordets betydning. Men dansk som fremmedsprog kræver, at man har tungen lige i munden, når det angår mangetydige ord.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mads Kastrup indleder sin artikel med et eksempel på et navneskift, hvor han tager udgangspunkt i den amerikanske virksomhed Kereby, som tidligere hed BLACKSTONE, og den kriminelle Angelo Christiansen, som tidligere gik under navnet Angelo Levakovic.
Disse to er ifølge ham eksempler på, at vi kan ændre vores syn på noget dårligt til noget godt via. sproget. ”Der findes efterhånden overvældende mange, der tror på, at ting, som man ikke bryder sig om […] kan forandres med
sproget som sminke. (side 1, linje 11). Men som Mads Kastrup senere kommer ind på, så bliver virkeligheden ikke en anden af den grund.
Virksomhedsstrategier eller et menneskets adfærd afhænger ikke af deres navn. Man vil altså ikke se nogle ændring i holdning eller adfærd ud fra et navneskift alene.
Kerebys plyndrer stadig deres lejere og Angelo Christiansen er hverken mere eller mindre tilbøjelig til at begå kriminalitet og antallet af anslag på hendes straffeattest er heller ej blevet mindre.
Denne form for framing eller navneskift ser vi hver dag, men mads Kastrup mener ikke, at danskerne lader sig snyde af dem.
Til gengæld ser han en udvikling indenfor politik, som er blevet bekymrende dygtige til at anvende eufemismer til deres egen fordel.
”Hvis man vil kontrollere folk eller den offentlige mening, skal man sørge for at kontrollere sproget. Hvilket ikke er nyt. […]
Sproget må ikke røbe en virkelighed, der ikke passer med eksempelvis politikeres, myndigheders eller arbejdsgiveres ønske om, hvordan verden ideelt set bør tage sig ud.
Skriv et svar