Indledning
Det danske sprog har eksisteret i mange år. Først olddansk fra år 800 til år 1100, derefter blev der talt gammeldansk fra år 1100 til år 1525 og så vores sprog som kaldes nydansk.

Vores danske sprog udgør den nordiske sproggruppe inden for det germanske sprog. Det danske Sprog er formet efter den danske befolkning tilbage i år hundrede, og siden da er der ikke sket mange store ændringerne i sproget.

Tiden er kommet til, at vores danske sprog ændrer sig, åbner sig op og tager imod udefra. Ungdommen er Danmarks fremtid, og de tager imod ude fra.

Ungdommen elsker engelske smarte ord, som wow, relax, take it easy og shit happens. I teksten `` Dansk – to be or not to be´´ argumenteres der for udviklingen i vores sprog og brugen af engelske ord i sproget.

`` Dansk – to be or not to be ´´ er en sagprosa som er skrevet af Frits Bredal Hansen. Hansen er født i 1965 og er uddannet journalist og har en bachelor i engelsk.

Til daglig arbejder han som kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som er et nyt internationalt kommunikationsnetværk.

Uddrag
Ud fra Ciceros Pentagram er afsender Frits Bredal Hansen og politikken hvor i teksten er blevet bragt. Modtageren af teksten er den moderne fælleskabsorienterede gruppe, som typisk vil læse politikken.

Emnet i teksten er, at vores danske sprog er ved at uddø, og det skal opfyldes med ord ude fra, for at blive ved med at eksistere, dette kan ses i følgende sætninger` Vi har nået et point of no return.

Det er make it or break it. Do or die. Vi er tæt på deadline. No doubt about it. Dansk er en oldtimer. Smalltimer. Lille Dan- mark er en ghetto, der går i opløsning inde- fra, hvis vi ikke får input udefra ´.

Situationen i teksten er, at Hansen er ved at pitche en ide til modtagerne for at det danske sprog ikke uddør. Sproget skal åbne sig op for engelske ord, som er in.

Situationen ses i sætningen. ` Jeg er i gang med at pitche en idé for dig´ . Sproget i teksten er meget direkte med brug af mange forskellige engelske ord, som er meget passende i forhold til emnet, modtagerne og situationen.

Som sagt er Hansen ved at pitche en ide, derfor er sproget i teksten præget af mange informerende sproghandlinger, fordi Hansen fortæller, påstår, forklarer og beskriver at vores danske sprog er ``game over´´.

Teksten er også præget af selvfremstillende sproghandlinger fordi Hansen indrømmer, vurderer både negativt og positivt og kommer med sine egne meninger omkring vores sprog og den kommende sprogrejse som han inviterer modtagerne på.

Teksten er også præget af handlingsregulerende sproghandlinger fordi Hansen tilbyder, advarer, forslår og råder modtagerne til at lytte til hans ide, han advarer også mod udviklingen i sproget.