Indledning
Kan omformuleringen af blot ét enkelt ord, virkelige medføre holdningsændring og endda adfærd? Dette er der i hvert fald flere der mener, for der ses en øget brug af omformuleringer, som giver en fordel, kaldet framing, hvilket bliver brugt meget i politisk sammenhæng.
”Framing” er med til at ændre vælges holdninger af en bestemt debat, ved bare at fortage omformuleringer.
Selvom situationen, som debatten omhandler, ikke ændrer sig i den fysiske verden, får sproget situationen til at ændre sig.
Dette fænomen beskriver Mads Kastrup i sit debatindlæg ”Gå ikke over ordet, der kommer sprog”. Mads nævner ordet ”café penge”, som en omformulering af SU, hvilet har hensigten at give SU en negativ betydning.
Her ses, at sproget går ind og ændrer situationen omkring debatten, bare ved at beskrive den på en ny måde.
For når man siger noget, så skaber man en given situation, snarere end man beskriver den. Alt efter hvad vi siger i situationen, er vi med til at skabe den virkelighed, vi bliver en del af.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Ting man ikke bryder sig om … kan forandres med sproget som sminke” (4a s.1 ll.12&14). Ifølge Mads Kastrup er dette en påstand, mange tror på.
Dette kan jeg godt se noget meningsgivende i, men det er irrationelt at tro på, at en fysisk ting ændrer sig, bare fordi det kaldes noget andet.
Hvis en politiker kalder en ghetto for et parallelsamfund, ændrer det ikke ”ghettoen” eller omstændighederne i den, derimod kan selve den politiske situation godt kunne ændres.
For hvad betyder mest for os: handlingen eller det billede, der er skabt af handlingen? Det kan jeg ikke svare entydigt på, men jeg kan konstatere, at ord kan påvirke.
Ord skaber billeder, ord kan iværksætte handlinger, og ord gør i det hele taget en forskel. Vi skal tænke os godt om, når vi vælger de ord, vi beskriver verden med, for de ord, som vi tror, vi beskriver med, er reelt dem, vi skaber verden med.
Mads Kastrup mener ikke at sprog kan ændre virkeligheden: ”Virkeligheden bliver dog ikke en anden, fordi man benævner den på en ny måde” (4a s.1 ll.21-22).
Dette er jeg dog ikke helt enig i, for ordets betydning har flere gang ændret opfattelsen af virkeligheden. Jeg er kommet med to eksempler, hvor omformuleringer og ordvalg ændrer opfattelsen af forskellige politiske debatter.
Der er endda også lavet forskning inde for dette område: I et forsøg fra 2011 bad Paul Thibodeau og Lera Boroditsky to grupper af forsøgsdeltagere til at tage stilling til, hvordan man kunne sikre en lavere kriminalitet i en fiktiv by.
Skriv et svar