Indledning
Det er fredag aften, og der er tændt op i pejsen. Stearinlysene blafrer i vinduet og folk sidder i stuerne med fredagsslik samt et tæppe svøbt om kroppen.
Det er indbegrebet af hygge. Ét ord, 5 bogstaver og 2 stavelser. Det er et ord, der ikke kan oversættes direkte til et andet sprog end dansk.
Alle danskere har dog sin egen holdning til hvad hygge er for dem, men selve ordet er pæredansk, og alle danskere forstår, hvad der menes med det.
Så snart man tænker på ordet, flyver ens tanker hen på hyggelige minder eller ting man forbinder med hygge.
Hvis man så står i en situation hvor ordet skal forsøges, oversættes ender man på dybt vand. Det er nemlig ret svært at finde et synonym
der passer præcis til ordet ”hygge”. Derfor er ordet for mig også en følelse af at være dansk, og det er en del af mig og min identitet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sproget man taler, afhænger af hvor i verden man bor. Er man dansker, taler man dansk og er en del af et fællesskab med alle andre danskere.
Også dette sætter Torben Bramming ord på i sin artikel. Følelsen af at være en del af noget og have noget til fælles med andre.
Og netop disse ting har man igennem sit sprog skriver han. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved om man ikke kan føle sig som en del af et fællesskab med nogen, der ikke taler samme sprog som en selv.
Jeg sætter i hvert fald selv spørgsmålstegn ved dette, men jeg er sikker på, at ens sprog har en finger med i spillet når ens identitet skabes, men præcist hvordan og hvor meget sproget fylder, kan jeg ikke give et klart bud på.
Sprog handler ikke kun om hvilket land man kommer fra. Sprog er en indviklet ting, og selvom to personer begge er født og opvokset i Danmark og begge taler flydende dansk
kan det danske sprog være vidt forskelligt alt efter hvor i landet man kommer fra. Det er underligt at tænke på, at man forstår samme sprog
men blot fordi man bor to forskellige steder i landet, kan det være svært at forstå hvad den anden siger. Dette kan skyldes dialekter.
Jeg selv er født og opvokset i Sønderjylland, og har bedsteforældre, der kun taler sønderjysk.
Faktisk har jeg aldrig hørt dem tale andet end sønderjysk, og jeg er heller ikke sikker på, at de overhovedet kan andet.
Sønderjysk har bare været en del af dem, og hvis man spørger dem, ville de ønske, at det fortsat var en del af sønderjydernes identitet.
Men dialekter forsvinder og nye kommer til. Sønderjysk er slet ikke så udbredt længere som det har været.
”Forandring fryder,” er en sætning de fleste kender til. Dog er det ikke nødvendigvis alle, der er enige med de vise ord, og jeg er da heller ikke selv uskyldig.
Skriv et svar