Indledning
Teksten er en novelle skrevet af Naja Marie Aidt ved navn ”Torben og Maria” og den er fra novelle- samlingen Bavian (2006).
I denne analyse er der hovedsageligt lagt vægt på familiens svigt, børne- mishandlingen og samfundets manglende indgriben hertil.
”Torben og Maria” er en novellen der drejer sig omkring en socialudsat familie og det svigt det in- debærer. Vi hører hovedsageligt om relationen mellem centralpersonerne i novellen, Maria og hen- des søn Torben samt Marias forhold til ekskæresten Bjerget.
Novellen handler særligt om Marias rolle som alenemor og måden hvorpå, hun håndterer denne opgave.
Vi hører om Marias voldelige adfærd overfor Torben, der blot er 2 år gammel og familiens medskyld hertil.
Derudover bliver vi præsenteret for Marias familie, hendes bror, Bjørn og hendes mor. Marias bror Bjørn sælger rus- midler sammen med Marias ekskæreste og Torbens far, Bjerget.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vuggestuen forholder sig også passivt overfor Torbens problemer på hjemmefronten. ”og han har ofte buler og hævelser, både på kroppen og i hovedet.
De har talt om det indbyrdes. Men på den anden side, hun virker jo god nok, Maria.” . De ignorerer fuldstændigt Torbens både fysiske og psykiske skræmmer, og de tager på ingen måde det ansvar en vuggestue ellers er påtvunget.
Igen, Torben oplever svigt fra alle sider. Novellen indledes med at vi får præsenteret centralpersonerne; Torben og Maria.
Slutningen er åben, sandsynligvis fordi der ingen forandring er sket. Man kan derfor an tolke at fortællingen ender samme sted som den begyndte, altså den er cyklisk også kaldet cirkelkomposition.
Teksten er kronologisk, med et enkelt flashback på side 67, linje 166-193, hvor Bjerget fortæller om, da Maria og ham mødes første gang.
Teksten er skrevet i med syn, og står i nutid. Fremstillingsformen er scenisk fremstilling, da vi følger handlingen som den udspiller sig.
Fortælleren i teksten er en kombineret (ydre/indre) synsvinkel, her ment at fortælleren er skiftende mellem en observerende 3. persons fortæller og Bjerget som er 1. persons jegfortæller.
Bjerget er som fortæller upålidelig, og meget holdningsbaseret og fortæller subjektivt og eksplicit. Dette frem- kommer da han er følelsesmæssigt involveret i tekstens omdrejningspunkt.
Vi har den observerende fortæller fra side 61-66 og 68-69, linje 242 og Bjerget som jeg-fortæller på side 67 og fra side 69, linje 243 til slut.
Tekstens mest relevante temaer mener jeg er svigt, mishandling og social arv. Realiteten af at Maria tæsker Torben er mishandling, men her er det ikke kun moderen der mishandler barnet, men hele det omkringliggende samfund.
Her menes ikke direkte mishandling, men svigt i den forstand at de er opmærksomme på det, men blot ser på. Dette er præsenteret i novellen som vuggestuen, samt Bjørn og Marias mor.
Svigten fremstår også heftigt i form at forældreskab fra både Maria og Bjerget. Social arv spiller også ind i novellen, da vi tolker at moren har slået Maria og Bjørn, og Maria af den grund går i hendes fodspor.
Novellen formår at få os læsere til at identificerer os selv med Bjerget, via. hans rolle som fortæller. Her afspejles samfundets rolle som passive og svigtene overfor socialt udsatte børn og familier.
Det kan få os som læser til at reflektere over vores placering og indsats som medborgere og vores egen position i forhold til Torben og Maria.
Budskabet i novellen kan derved også ses som en kritik at samfundets manglende indgriben overfor socialt udsatte familier og børn.
Skriv et svar