Indholdsfortegnelse
1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til klimaafgifter på flyrejser, der kan udledes af tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
1b. Hvad kan der af tabel 2 udledes om sammenhængen mellem udgifterne til aktiv arbejdsmarkedspolitik og nedadgående social mobilitet?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik og nedadgående social mobilitet.
I besvarelsen skal du anvende viden om arbejdsmarkedsforhold.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese 1: De vælgere der stemmer på Alternativet, er de vælgere, som der er mest enige i, at der burde indføres afgifter på flyrejser.
Dette er tilfældet, fordi at alternativets største og vigtigste mærkesag er at være et grønt parti, hvilket vil sige at klima og miljø stør højt på Alternativets dagsorden.
76,2% af Alternativets vælgere er enten helt eller delvist enige i, at der bør indføres afgifter på flyrejser, derimod er kun 8,2% helt eller delvist uenige.
Denne tendens kan forklares i, at afgifterne højst sandsynligt vil formindske antallet af flyrejser og derved mindske miljøbelastningen der kommer fra flyvning.
At mindske miljøbelastning og dermed forbedre klimaet er netop er en af Alternativets vigtigste værdipolitiske mærkesager.
---
Hældningskoefficienten i tendenslinjens ligning er -11,9, sammenhængen er altså negativ. Det vil sige at når andelen af BNP
der anvendes på aktiv arbejdsmarkedspolitik stiger med 1 procentpoint, så falder andelen af arbejdsstyrken, der har oplevet nedadgående social mobilitet med 11,9 procentpoint.
Punkterne er nogenlunde jævnt placeret omkring tendenslinjen. Sammenhængen i dette kan forklares ved, at aktiv arbejdsmarkedspolitik bidrager til at få folk i arbejde.
Dels ved at øge incitamentet til at finde et arbejde og ved at opkvalificere folk, så de bliver i stand til at finde et arbejde i en anden branche og til sidste ved at øge virksomheders incitament til at ansætte ledige.
Når folk kommer i arbejde, så undgår landene den nedadgående sociale mobilitet som arbejdsløshed medfører.
Danmark er dog en outlier. Danmark bruger en markant større andel af BNP på arbejdsmarkedspolitik.
Danmark anvender flexicurity-modellen, hvor aktiv arbejdsmarkedspolitik er et af punkterne.
Den aktive danske arbejdsmarkedspolitik består af forholdsvis dyre tiltag, så dette kan være årsagen til at Danmark bruger flere penge.
Man kan se ud fra regressionen, at Danmark har den laveste andel af aktiv arbejdsstyrke, hvor der er nedadgående social mobilitet.
Det tyder derfor på, at arbejdsmarkedspolitikken bidrager til at få folk i jobs og dermed undgå nedadgående social mobilitet.
En anden faktor man kan inddrage er landenes velfærdsmodeller. De forskellige velfærdsmodeller har forskellige skatteniveauer og ydelser.
Et højt skatteniveau øger statens indtægter og gør det derfor muligt at bruge flere penge på aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Samtidig kan universelle ydelser være med til at få flere i uddannelse.
Større universelle ydelser kan på den måde mindske nedadgående social mobilitet, da et højt uddannelsesniveau typisk fører til opadgående social mobilitet.
Skriv et svar