Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Siden Danmarks ’Ja’ til det daværende EF-samarbejde i 1972, har det europæiske samarbejde taget del i størstedelen af den danske udenrigspolitik.

Specielt har Edinburgh-aftalen som resultat af et ’Nej’ til Maastricht-traktaten, præget den danske deltagelse i EU og vores indflydelse på dagsordenen i EU.

De fire forbehold har vist sig at være karakteriserende for Danmarks ’EU a la carte’ tilgang, der har tilladt Danmark at stå udenfor centrale, samarbejder indenfor EU.

Efter Storbritanniens Brexit har der sågar hersket tvivl om Danmarks deltagelse i EU, men da selv forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykker sin ærgerlighed over denne nye tendens (Bilag A2)

må det antages at være en bred politisk enighed om at imødegå denne tendens. Ikke desto mindre har Storbritanniens besværlige og langtrukne exit vist sig at have påvirket danskernes positivitet til EU-samarbejdet.

Ifølge en undersøgelse fra Altinget i 2021, svarede 65% ’ja’ til at blive i EU-medlemskabet, hvorimod blot 20% svarede ’nej’.

Selvom den danske opbakning til EU er stigende, står Brexit stadig som en af de klareste argumenter for at Danmark burde revurdere sine rolle i EU.

Derfor vil jeg forberede Dem på at kunne argumentere for, at Danmarks udenrigspolitiske interesser varetages bedre ved at være medlem af EU end ved at stå udenfor.

Jeg vil først anbefale en strategi, hvor der fokuseres på Danmarks rolle i EU handelsmæssigt.

De vil i denne strategi argumentere for det indre markeds positive afspejling i den danske økonomi i form af import/eksport samt konkurrenceevne og fælles standarder.