Indledning
Amerikansk udenrigspolitik kan fremstillet med både positive og negative briller på. Bilag B1 og B2 har grundlæggende den samme holdning til den amerikanske udenrigspolitik, mens B3 søger i retningen af noget helt andet.
I B1”Trump vil gøre op med 70 års amerikanske udenrigspolitik” (31/3 - 2016) skrevet af Philip Ulrich, anses den amerikanske udenrigspolitik helt grundlæggende,som en isolationistisk tankeretning.
Her bliver der taget udgangspunkt i, at Trump forsøger at bryde samarbejdet med de tætte alliancer, som har eksisteret i de seneste 70 år, af den amerikanske udenrigspolitiske historie.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I B2 artiklen bliver der præsenteret 3 konkrete faktorer, som er med til at begrænse præsidentens indflydelse:
1: Den iboende kontinuitet i amerikansk udenrigspolitik
2: Kongressens vigtighed, idet meget politik skal herigennem
3: Udenrigspolitikkens kompleksitet, der gør at den ikke udelukkende kan styres af en person, men i stedet udføres af en række diplomater og bureaukrater.
Rasmussen påpeger også i sin artikel, at 2016-valget spiller en rolle om præsidentrollen falder på Trump eller Clinton. Dette er der særligt to grunde til.
De to områder er forholdet til Rusland og engagementet i Mellemøsten, hvor man allerede her forestiller sig at Trump ville have et bedre forhold til Rusland.
Til gengæld ville Trump have mindre engagement i Mellemøsten, end Clinton fx ville have. I bilag B2 forekommer der dermed, at præsidenten har en nogenlunde indflydelse på udenrigspolitikken, men at den dog er begrænset.
Skriv et svar