Indholdsfortegnelse
Med Udgangspunkt I Kap 7 Og Nedenstående Artikler Besvares Nedenstående Opgaver.

Opgave: Danmark Som Rollemodel
- Usa-øKonom: Norden Er Forbillede
- »I Aner Slet Ikke Hvor Unik Jeres Velfærdsstat Er«

Opgave: Velfærd Under Pres
- Velfærdsstaten I En Foranderlig Verden

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det er ikke en tilfældighed, at Danmark flere gange har toppet listen over verdens lykkeligste lande, siger den kendte og højt respekterede økonomiprofessor Jeffrey Sachs (USA).

"Danmark er verdens lykkeligste folk, fordi I har en høj velstand pr. indbygger, gode sociale sikkerhedsnet, en lang forventet levealder ved fødsel, frihed til at træffe personlige valg og et stabilt politisk system, der er til at stole på".

Spørgsmål: De nordiske lande topper også med høje skatter, dræber det ikke væksten?
"Nej, for befolkningen får noget for pengene. Høje skatter bremser ikke den økonomiske vækst.

De fremmer derimod innovation, velstand og Danmarks internationale konkurrenceevne.

Høje skatter øger produktiviteten, fordi de sætter de fleste i stand til at få en uddannelse og gør det muligt for næsten alle at udnytte deres evner optimalt.

Der er større mobilitet i de skandinaviske lande end de fleste andre steder. Så høje skatter er en vigtig byggeklods for velstand og en stærk konkurrenceevne".

Professoren tilføjer, at en stor, offentlig sektor, der tilbyder både børnepasning og ældrepleje, også øger erhvervsdeltagelsen blandt mænd og kvinder, og en stor arbejdsstyrke er noget som af sig selv skaber høj beskæftigelse og velstand. Samtidig betyder det sociale sikkerhedsnet, at flere tør forsøge sig som selvstændig, hvilket fremmer innovation.

Kilde: Lars Erik Skovgaard, USA-økonom: Norden er et forbillede, Berlingske, 08.01.2015

»I aner slet ikke hvor unik jeres velfærdsstat er«
»For mig står den skandinaviske velfærdsmodel som det store samfundsideal. I må virkelig værne om den.

Når I brokker jer over tingenes tilstand, skyldes det simpelthen, at I ikke har prøvet at bo andre steder end i velfærdsstatens inderste hjertekammer.

Hvis I havde, ville I vide, hvor godt et system I har opbygget. Mit budskab til de danske politikere er derfor meget klart: Pas på jeres unikke samfundsmodel«.

Ha-Joon Chang, kendt sydkoreansk økonomiprofessor og udviklingsekspert i kilde: Kenneth Lund, Disse debatter hittede i 2016, Politiken 30.12.2016