Indledning
Nedenstående bilag 1.1 forklarer diverse skatter og afgifter i indekstal, hvor vi har taget udgangspunkt i 2005 som vores basisår. Vi vil kommentere på diverse stigninger og fald i forhold til udgifter baseret på skat og lign. afgifter.
Desuden vil vi kommentere på, hvordan den offentlige indkomst kan afspejles i den daværende VK-regerings regeringsperiode.
Første iagttagelse er, at den samlede indtægt i skatter og afgifter er steget markant siden 2000 til 2012. Differencen på 30,2 procentpoint svarer til hele 238,1 mia. kr. Den markante stigning vil vi forklare ved hjælp af de enkelte skatter og afgifter
Indholdsfortegnelse
1. Indkomster ved skatter og afgifter
I skal forklare udviklingen i nedenstående tabel. I skal inddrage jeres faglig viden i jeres refleksioner. For at gøre dette er i nødt til at omregne tabellen til indekstal (basisåret skal være 2005) I Skal endvidere udregne hvor mange procent af den samlede skat og afgift pr. år, der er hentet ved den given skat eller afgift. Endvidere skal I vise udviklingen vha. et diagram.
2. Indkomstoverførsler fra det offentlige
Diskuter udviklingen I ser, hvad betyder udviklingen for det danske samfund? I skal inddrage jeres faglige viden i argumentationen.
3. Udgifter i den offentlige sektor
I skal beskrive den procentvise udvikling i de forskellige opgaver den offentlige sektor bruger. Understøt med et diagram.
Hvad kan I konkludere? Diskuter hvilke midler henholdsvis en socialist og en liberalist ville anvende for at imødegå udviklingen?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den største individuelle post inde for indkomstoverførslerne fra det offentlige udgøres af folkepensionen.
Vi kan samtidig konkludere, at man fra 2000-2012 har fordoblet det materielle omfang af indkomstoverførslerne inde for netop denne post, og det er jo en utrolig markant stigning. Grundlaget for den markante stigning findes to steder: Folk bliver ældre, og man føder færre børn.
Som man kan iagttage i bilag 2.1, giver den højre spalte over den demografiske udvikling et godt præg på, at de ældre befolkningsgrupper har en fremtrædende udvikling
hvor de yngre grupper generelt falder. Som eksempel faldt antallet af fødsler fra 2008 til 2009 med hele 1000 fødsler, da man gik fra 59000 til 58000.
I det folk i Danmark bliver ældre skal der også betales flere indkomstoverførsler til folkepensionister, og dette kan også påpeges ud fra tallene i grafen, som kan ses i nedenstående bilag 2.2.
Bilaget viser antallet af overførsler pr. 100, og posten vokser fra 26 til hele 33 andele. Derfor kan det have en dobbelteffekt, når man hæver pensionsalderen. Folk er beskæftigede længere tid, og staten skal ikke betale pension i så stort et omfang.
Skriv et svar