Indholdsfortegnelse
11.1 Nationalbanken og penge
- Pengenes funktion
- Danmarks nationalbank

11.2 Bankernes opgaver
- Indlån skaber udlån
- Interbankmarkedet

11.3 obligationer
- Hvad er en obligation og hvem udsteder obligationer
- Staten
- Andre obligationsudstedere
- Nominel, direkte og effektiv rente

Den nominelle rente
Den direkte rente
Den effektive rente

11.4 Renten
- Faktorer, der påvirker renteniveauet
- Inflationen
- Det udenlandske renteniveau
- Tilliden til den danske krone
- Rentens indvirkning på den økonomiske udvikling
- Forbruget
- Investeringer

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kap. 11
Penge spiller en vigtig rolle i hverdagen. Når vi går ud for at handle, skal der anvendes penge. Hvis vi ingen har, låner vi eller overtrækker Dankortet.

Hvis vi ikke bruger alle vores penge, skal vi tage stilling til, hvorledes vi skal placere overskuddet. Når vi skal fortælle, hvor rige eller fattige vi er, angiver vi beløbet i penge.

Men det er sjældent, at man har gjort sig klart, hvad penge egentligt er? Derfor skal vi i det følgende afsnit beskæftige os med penge.

Vi vil blandt andet se på, hvad vi egentlig forstår ved penge, hvilken funktion de har, og hvorledes prisen (renten) fastsættes på penge.

En vigtig spiller i den finansielle sektor er landets centralbank, som bl.a. står for udstedelsen af sedler, styring af renteniveau m.v.

Internationalt benyttes forskellige betegnelser for et lands centralbank, om end det engelske udtryk 'central bank' er det mest almindelige.

Udtrykket 'central bank' ses også i betegnelsen for mange landes centralbanker, fx Central Bank of Iceland og Central Bank of Kuwait.

Andre lande bruger udtrykket 'bank of' om deres centralbank – fx Bank of England og Bank of Canada.

I Danmark anvendes 'Danmarks Nationalbank' om vores centralbank. Det er også den officielle betegnelse på engelsk. I daglig tale bruger vi herhjemme blot 'Nationalbanken'.

11.1 Nationalbanken og penge
Eksistensen af penge er af livsvigtig betydning for alle samfund. Det er i kraft af et pengesystem, at man har kunnet etablere den indenlandske og internationale handel

som kendetegner en moderne økonomi. Uden penge ville man være henvist til byttehandel, som karakteriserede de tidligere samfund.

I mange tusinde år har mennesker byttet varer med hinanden. En sådan byttehandel kunne være ret besværlig.

Hvis en person var interesseret i at sælge en ged og til gengæld ville 'købe' nogle mursten, kunne der meget let opstå problemer.

For det første var det svært at finde en person, der havde mursten til salg samtidig med, at vedkommende ville købe en ged! Hvis det imidlertid lykkedes, opstod et andet problem:

Hvor mange mursten man skulle bytte for en ged? For slet ikke at tale om delelighedsproblemet.

Hvis vi for eksempel forudsatte, at prisen var 500 mursten for en ged, og at gedens ejer kun skulle bruge 300 mursten, hvordan skulle byttehandelen så foregå?

Pengenes funktion
Mange varer har i tidens løb været anvendt som penge: perler, rav, elfenben, krydderier og en lang række forskellige metaller.

De nævnte varer havde alle 'skavanker'. Nogle var svære at dele, andre var ikke så holdbare.

Senere fremkom sedler og mønter som penge. Disse opfyldte tre vigtige krav: De kunne anvendes som betalingsmidler, da alle havde tillid til sedler og mønter.

Tilliden skyldtes, at nationalbankerne ombyttede pengene med guld. De fungerede som værdimåler, da de kunne deles i små enheder. De var holdbare, lette at opbevare og vejede næsten intet.

I 1930'erne gik de fleste lande imidlertid bort fra gulddækning af deres seddelomløb. I Danmark bortfaldt guldindløseligheden i 1931 i kølvandet på den store krise, som startede med Wall Street krakket i 1929.

Siden da har vi ikke haft gulddækning i Danmark. Du spørger måske dig selv, hvad det så er, der gør, at vi har tillid til det danske pengevæsen?

For det første skyldes det, at det lovmæssigt er besluttet, at danske sedler og mønter er lovlige betalingsmidler i Danmark.

Det betyder, at man ikke kan nægte at modtage danske sedler og mønter som betaling for fx en vare eller tjenesteydelse.

Eller som afdrag og renter på et lån. For det andet har Nationalbanken eneret på udstedelsen af danske sedler og mønter.

Dette er med til at øge tilliden til de danske penge – altså så længe Nationalbanken har styr på pengesagerne (og det har den!)