Indholdsfortegnelse
Kap. 11
11.1 Nationalbanken og penge
- Pengenes funktion
- Danmarks nationalbank

11.2 Bankernes opgaver
- Indlån skaber udlån
- Interbankmarkedet

11.3 obligationer
- Hvad er en obligation og hvem udsteder obligationer
- Staten
- Andre obligationsudstedere
- Nominel, direkte og effektiv rente
Den nominelle rente
Den direkte rente
- Den effektive rente

11.4 Renten
- Faktorer, der påvirker renteniveauet
- Inflationen
- Det udenlandske renteniveau
- Tilliden til den danske krone
- Rentens indvirkning på den økonomiske udvikling
- Forbruget
- Investeringer

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Penge spiller en vigtig rolle i hverdagen. Når vi går ud for at handle, skal der anvendes penge. Hvis vi ingen har, låner vi eller overtrækker Dankortet.

Hvis vi ikke bruger alle vores penge, skal vi tage stilling til, hvorledes vi skal placere overskuddet. Når vi skal fortælle, hvor rige eller fattige vi er, angiver vi beløbet i penge.

Men det er sjældent, at man har gjort sig klart, hvad penge egentligt er? Derfor skal vi i det følgende afsnit beskæftige os med penge.

Vi vil blandt andet se på, hvad vi egentlig forstår ved penge, hvilken funktion de har, og hvorledes prisen (renten) fastsættes på penge.

---

Det er ikke altid sådan, at der er fuldkommen balance i den enkelte banks udlån og indlån på kort sigt. Nogle dage har banken måske ekstraordinært mange indlån – og har derfor mange penge i 'boksen', som så bare ligger uden at trække renter.

Andre dage er der måske mange kunder, der ønsker at låne penge – og så er problemet pludselig, at man står og mangler penge.

Derfor låner bankerne i stor stil af hinanden for at udligne disse udlåns- og indlånsforskelle. Banker med for mange penge låner således ud til banker, som står og mangler penge.

Ofte drejer det sig om meget korte lån på helt ned til få dage. Andre lån kan have en løbetid på helt op til et år.

Dette marked for lån mellem bankerne kaldes for interbankmarkedet. Forsikringsselskaber og realkreditinstitutter deltager også på dette marked. Endelig er Nationalbanken en vigtig spiller.

Bankerne kan nemlig også låne af Nationalbanken, hvis de står og mangler penge. Det er faktisk lige præcist her, at Nationalbanken går ind og påvirker renten ved at føre pengepolitik – men det ser vi nærmere på i kapitel 12 om pengepolitik.

En del af pengene, der cirkulerer på interbankmarkedet, stammer fra store virksomheder, som foretager bankindskud med kort løbetid.

Det kan eksempelvis være en virksomhed, som ønsker at forrente 5 mio. kr., som den først skal bruge til betaling for indkøbte råvarer om 14 dage.

Virksomheden kan da sætte beløbet i banken for at få forrentet pengene i den periode (et såkaldt aftaleindskud).

Ligeledes vil en virksomhed i nogle situationer stå og mangle penge for en kort periode. Måske forventes en indbetaling fra en kunde om fire dage, men i mellemtiden skal man bruge penge på lønudbetaling til medarbejderne.

Firmaet kan da optage et lån med en løbetid på fire dage. Hele dette marked, hvor virksomheder og banker handler korte lån med hinanden, kaldes for pengemarkedet.

Lånene har en løbetid varierende fra en enkelt dag til et år. Prisen for lån på interbankmarkedet – interbankrenten – dannes ved udbud og efterspørgsel. Er der mange banker, som ønsker at låne – og kun få som vil låne ud – så stiger renten.

Interbankmarkedet er det centrale 'maskinrum' i banksystemet. Hvis ikke interbankmarkedet fungerer ordentligt, kan det pludselig blive vanskeligt for bankerne at yde de lån, som skal til for at få erhvervslivet til at fungere.