Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a) Udregn ud fra bilag 1 andele for Storbritanniens handel i 2018 og redegør for, hvilke lande der er de vigtigste samhandelspartnere.

b) Forklar med udgangspunkt i bilagene 2, 3 og 4 udviklingen i den britiske priskonkurrenceevne.

c) I bilag 5 står, at ”…. det for første gang i EU’s historie er sket, at blokken har indgået en stor, forkromet international aftale, der giver ringere handels- og samarbejdsvilkår”. Der er altså tale om en aftale, der ikke sikrer samhandel helt uden handelshindringer.
- Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved aftalen for Storbritannien.
- Opsummering

Opgave 2.1
Analysér med udgangspunkt i bilag 6 udviklingen i Storbritanniens økonomi i 2020. Afgør desuden hvilke faktorer, der bidrog mest til recessionen.
- BNP
- Forbrug
- Investeringer
- Eksport
- Import
- Opsummering
- Øvrige nøgletal

Opgave 2.2
a. Som det ses af bilag 6, er briternes opsparing steget fra 6,5% i 2019 til 19,4% i 2020 og det forventes at være på nogenlunde samme niveau i 2021.

Vurder ud fra bilag 7, hvorfor briterne sparer så meget op i 2021, idet du inddrager faktorer, der påvirker opsparingen.

b. ”Helikopterpenge er ganske simpelt at kaste kontanter ud til forbrugerne og så håbe, at økonomien bliver sat i gang.” Dette citat er hentet fra bilag 8.

Diskutér med udgangspunkt i bilag 8 og 9 fordele og ulemper ved den økonomiske politik, som den britiske regering har anvendt for at imødegå krisen, inddrag begrebet helikopterpenge.
Du kan eventuelt gøre brug af SE-SU-modellen fra bilag 10 i din diskussion.

Opgave 3
Som rådgiver for den britiske regering, skal du skrive et notat på maksimalt 600 ord. Notatet skal indeholde en præsentation af egnede tiltag med det formål at nedbringe den offentlige gæld i % af BNP efter Corona-krisen. Skriv notatet med udgangspunkt i bilag 8, 9 og 11 samt din besvarelse af opgave 1 og 2.
Notatet skal som minimum indeholde vurderinger af konsekvenser for:
a) Konkurrenceevnen
b) Levestandarden

Tiltag der vil nedbringe den offentlige gæld i % af BNP efter covid-19

Fortsættelse af den ekspansive finanspolitik
- Konsekvenser for beskæftigelsen
- Konsekvenser for konkurrenceevne
- Konsekvenser for levestandard.

Kontraktiv finanspolitik
- Konsekvenser for beskæftigelsen
- Konsekvenser for konkurrenceevne
- Konsekvenser for gælden
- Konsekvenser for levestandard.

Uddrag
I ovenstående tabel ses det, hvor stor en andel af eksporten eller importen, som et givent land udgør af Storbritanniens samlede eksport og import. Gennem tabel 1, kan man vurdere om et pågældende

land udgør en stor andel af Storbritanniens handel og derved er en vigtig eller mindre vigtig samhandelspartner.

Derudover har jeg beregnet hvorvidt Storbritannien har et handelsunderskud eller overskud til det givne land. Det ses her, at de har et underskud på deres samlede betalingsbalance.

---

Det ses her, at Storbritannien kun har overskud på handelsbalancen med USA og Irland. Derudover sås det i tabel 1, at USA udgjorde 13,17% af deres samlede eksport og 8,89% af deres samlede import.

Irland er derimod en mindre aktør og udgør kun 5,65% af den samlede eksport og 2,58% af den samlede import.

Disse to samhandelspartnere er dog begge vigtige for Storbritanniens økonomi, da de udgør en større indtjening end udgift for Storbritanniens økonomi.

Importen er en udgift for Storbritannien, og påvirker dermed deres BNP negativt. På den anden side er det også vigtigt ikke at skildre import som noget, der udelukkende er negativt og en omkostning.

Lande som Storbritannien har et handelsunderskud til, kan også være utroligt vigtige samhandelspartnere, da Storbritannien ikke er et selvforsynende land, og derfor har brug for varer til forbrugerne og varer/råvarer til produktion af andre varer.

Vi ser at importen fra Tyskland, Frankrig og Kina er særligt høj. Importen fra disse tre lande udgør samlet set 32,79% af Storbritanniens samlede import. Dermed må man antage, at disse også er vigtige samhandelspartnere for Storbritannien.

---

I Bilag 3 ses BNP pr. time for Storbritannien og OECD. Her kan vi gennem hele perioden se, at Storbritanniens produktion svinger gennem hele perioden. Stigning i produktionen kan betyde, at landets arbejdskraft bliver mere effektiv.

En mere effektiv arbejdskraft resulterer i producentens enhedsomkostninger falder, hvilket alt andet lige betyder, at et produkt kan sælges billigere.

Dette er med til at forbedre landets priskonkurrenceevne. Dog ses det at OECD samlet set har haft en større stigning i BNP pr. time i perioden.

Dette kan betyde, at andre konkurrerende lande har en højere og mere effektiv produktion end Storbritannien, og kan sælge deres produkter billigere.

Dette forringer Storbritanniens priskonkurrenceevne, og vil påvirke deres eksport negativt, og dermed også påvirke landets BNP negativt.

Bilag 4 viser udviklingen i prisen på 1 euro i britiske pund. Bilaget viser pundets kursudsving, hvilket er en vigtig faktor for Storbritanniens priskonkurrenceevne.

I 2015 var prisen for 1 euro omtrent 0,7 pund. Fra 2018 til 2020 har kursen på britiske pund være nogenlunde stabil, med et mindre udsving i midten af 2019.

Hvad de britiske pund koster i udlandet er med til at bestemme prisen på britiske produkter. Hvis pundet falder i værdi, bliver det billigere for udlandet at købe pund og dermed billigere at købe Storbritanniens varer.