Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a) Udregn ud fra bilag 1 andele for Storbritanniens handel i 2018 og redegør for, hvilke lande der er de vigtigste samhandelspartnere.

b) Forklar med udgangspunkt i bilagene 2, 3 og 4 udviklingen i den britiske priskonkurrenceevne.

c) I bilag 5 står, at ”…. det for første gang i EU’s historie er sket, at blokken har indgået en stor, forkromet international aftale, der giver ringere handels- og samarbejdsvilkår”. Der er altså tale om en aftale, der ikke sikrer samhandel helt uden handelshindringer.

Opgave 2.1

Opgave 2.2
a. Som det ses af bilag 6, er briternes opsparing steget fra 6,5% i 2019 til 19,4% i 2020 og det forventes at være på nogenlunde samme niveau i 2021.

b. ”Helikopterpenge er ganske simpelt at kaste kontanter ud til forbrugerne og så håbe, at økonomien bliver sat i gang.” Dette citat er hentet fra bilag 8.

Opgave 3

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som vist på skemaet kan man se at det land de eksporterer mest til, er USA, det betyder at deres mest essentielle eksportkilde er USA.

Dog er Tyskland det land de importerer mest til, hvilket betyder at Tyskland er deres mest essentielle importkilde.

Generelt betyder det at USA er deres største indtægtskilde, mens Tyskland er der Storbritannien for flest forbrugsvare og der de bruger flest penge.

Dog er deres største eksport og import kilde EU, hvor 46% af deres eksport går til der og 53% af deres import kommer fra der. Det betyder at Storbritannien er meget afhængig af handlen i EU.

---

Ud fra bilag 2 kan man se at Storbritanniens lønomkostninger eller lønstigninger er steget med omkring 1% hvert år fra 2012 og frem til 2019.

Lønomkostningerne stiger også tæt på den mængde som OECD hvilket betyder deres produkter hverken bliver billigere eller dyrere end OECD’s vare. Så deres lønomkostninger burde ikke have haft en stor betydning for deres priskonkurrenceevne.

Ud fra bilag 3 kan vi se at Storbritanniens BNP pr. time i perioderne 2009-2010 og 2014-2015 er steget mere end OECD’s BNP pr. time eller produktivitet pr. time, hvilket betyder at Storbritanniens produktivitet er steget mere end OECD’s i den periode.

Men er de resterende perioder har Storbritanniens BNP pr. time steget mindre end OECD’s BNP pr. time. I alt har Storbritanniens BNP pr. time steget mindre end OECD’s BNP pr. time, hvilket vil have forværret deres priskonkurrenceevne.

I Bilag 4 kan vi se at prisen for 1 euro i britiske pund igennem hele perioden er faldet med ca. 0,05 pund fra 0,95 pund pr. euro til 0,90 pund pr. euro.

Dog har den i perioden 2015 været helt nede at på 0,7 pund pr. euro. Man kan derfor konkludere at priskonkurrenceevnen i perioden 2009 til 2015 har forbedret sig, men i perioden 2015 til 2020 har den forværret sig.

Generelt set har priskonkurrencen i hele perioden forbedret sig, og ser ud til at have nogenlunde stabiliseret sig på 0,9 pund pr. euro.