Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a. Med udgangspunkt i bilag 1 skal du udregne landenes andele af den samlede tyske eksport for begge år og vise det i en passende grafisk fremstilling. Kommenter ud fra udregningen udviklingen i Tysklands eksport.

b. Bilag 2 viser udviklingen i eurokursen. Her ses det, at kursen på euro i 2011 var 1,486 dollars, mens den i begyndelsen af 2020 var 1,177 dollars.
Redegør for hvilken betydning udviklingen i valutakursen har haft for Tysklands konkurrenceevne overfor USA.

c. Forklar hvilke andre faktorer, der kan have betydning for Tysklands konkurrenceevne. Inddrag bilag 3, 4 og 5, der viser henholdsvis udviklingen i produktiviteten, kapitalapparatet i bilindustrien samt reallønstigninger.

Opgave 2
2.1 Analysér ud fra bilag 6 den økonomiske udvikling i Tyskland i 2020 med fokus på de offentlige finanser.

2.2.
a) Diskutér på baggrund af bilag 6, 7 og 8 hvilke udfordringer, der er i den tyske økonomi.
- Eksport
- Gæld

Opgave 3
- Kortsigtede udfordringer
- Langtidssigtede udfordringer

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ud fra den procentvis fordeling kan vi se at henholdsvis 36,65% i 2000 og 44,74% i 2018 af Tysklands eksport er til andre EU-lande.

Det skyldes bl.a. af det indre marked og der er med til at sikre fri bevægelighed af varer og kapital. Det lettere og der er færre afgifter hvilket resulterer i at det er billigere at handle varer på tværs af grænser indenfor EU.

I 2000 var Frankrig med 11,43% det enkelt land Tyskland eksporterede mest til. Lige efterfulgt af USA med 10,26%, som er det eneste eksportland udenfor EU, som Tyskland eksporteret til på listen.

I 2018 er eksporten steget til andre lande. Det skyldes bl.a. at Spanien og Belgien, som var på listen i 2000, er røget ud af top-8 og smidt ind under ”andre lande.”

To nye lande Kina og Polen har indtaget listen. Den stigende eksport til Kina skyldes helt klart den forbedrede levestandard og udviklingen i deres økonomi.

Det har resulteret i en øget kineserenes rådighedsbeløb og indkomst, så de derfor har haft flere penge at importere for. En stor del af de varer de importere er højsandsynligt biler, da Tyskland er en af verdens største bil eksportører.

Den stigende eksport til Polen skyldes at de blev en del af EU i 2004, hvilket har resulteret i at de er blevet en del af det indre marked.

Eftersom Spanien er røget ud af listen, eksporten til Italien er faldet med 2,32 procentpoint og Frankrig er faldet med 3,47 procentpoint over perioden, kan hænge sammen med at sydeuropæiske lande har været hårdt ramt af økonomiske kriser over perioden, som har resulteret i en mindre import.

På grund af Frankrig fald har USA i 2018 indtaget pladsen, som det land Tyskland eksporterer mest til. Selvom USA har haft en procentvis fald på 1,66 procentpoint over perioden, har de ud fra bilag 1 haft en stigning i absolutte tal.

Derudover er den samlede eksport steget med lidt over en milliard US dollars over perioden. Her skal der dog tages inflation og importen. i betragtning.

Dog hvis eksporten er steget mere end inflationen og importen resulterer det i at Tyskland står stærkere på betalingsbalancen. Da man altid gerne vil eksportere mere end man importere.

---

Så samlet set er produktiviteten i USA steget mere end den tyske over perioden og er estimeret til at stige endnu mere.

På bagrund af bilag 4 skyldes det at det tyske kapitalapparat er slidt op, og er mindre effektivt end en, der er nyere.

Derudover investere tyske virksomheder mindre og investeringer øger normalt produktivitet. Dette kan f.eks. være investeringer i nye maskiner.

Derudover er de bagud i det digitale kapløb er og da flere dele af fremstillingsprocessen kan fremskyndes ved hjælp af digitalisering, påvirker deres produktivitet negativt.

Dog har Tyskland stadig haft en positiv stigning i produktivitet igennem hele perioden og potentielt kan forbedre deres priskonkurrenceevne.

Ud fra bilag 5 fremgår den procentvise stigning i reallønnen i henholdsvis Tyskland og USA over perioden 2015-2019. Reallønnen påvirker priskonkurrenceevnen, da lønningen indgår i produktionsomkostningerne.

I perioden 2016-2018 er der en større procentvis stigning i reallønnen i Tyskland ift. USA. Det resulterer derfor i en forværret tysk konkurrenceevne, da det resulterer i at tyske virksomheders produktionsomkostninger, stiger og dermed bliver nødt til at sætte prisen op.

Dog i 2019 er den procentvise stigning markant højere end den tyske og derfor påvirker det den tyske priskonkurrenceevne positivt. Tyskland vil gerne have at denne stigning forbliver i fremtiden.