Indledning
I denne opgave vil jeg undersøge, hvad der af bilag A1 kan konkluderes om danskernes syn på velfærdsstaten.
Jeg undersøger 2 karaktertræk af synet på velfærdsstaten.
Ud fra figur 1 og tabel 1 undersøger jeg synet på velfærdsstatens udvikling og fremtid, og ved hjælp af figur 2, 3 og 4 vil jeg undersøge tilslutningen til velfærd og skat.
Jeg vil også give lidt viden om 2 ud af 3 velfærdsmodeller. Den universelle og den residuale.
Uddrag
Danskernes syn på velfærdsstatens fremtid kan undersøges ved hjælp af tabel 1. Tabellen viser danskernes bekymring for, om der i fremtiden vil være råd til velfærd, fordelt på partivalg. Generelt er danskerne bekymrede.
Hvis man kigger samlet på det hele, er 67% meget bekymrede eller bekymret for, at der ikke er råd til velfærd, hvorimod kun 7% er ubekymrede. Det er hos Enhedslisten og Dansk folkeparti at bekymringen er størst. I alt er 78% og 75% meget bekymrede eller bekymrede.
Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er mindst bekymrede. Kun 46% og 47% er meget bekymrede eller bekymrede.
Danskerne mener altså at kvaliteten på velfærdsydelserne er blevet værre, og bekymringerne bliver større overfor velfærdsstatens fremtid.
Figur 2 viser andelen af danskere, der mener, at staten bruger for lidt penge på sundhed og kontanthjælp, fordelt på indkomst. (2015.)
Procent.Støtten til kontanthjælp er 10-30%, hvor støtten til sundhedsvæsnet ligger på 50-80%. Sundhedsvæsnet er en universel ydelse, som er til fordel for alle borgere, hvor kontanthjælp er en ydelse, der kun gavner de mindre stillede grupper.
Der en tendens til, at jo mere du tjener, jo mindre er de støtte også til begge af ydelserne. Det kan være fordi de mere velhavende i befolkningen ikke er lige så afhængige af velfærdsydelserne, som de lav- og mellemindkomstgrupper.
Dels betaler dem der tjener godt, også mange penge i skat til at bekoste ydelserne.