Indledning
I denne opgave vil jeg med bilag C1, C2 og C3 sammenligne syn på individets ansvar. Jeg vil understøtte min sammenligning med sociologiske begreber og viden om struktur og aktør.
Jeg vil strukturere opgaven under de to underemner:
Sammenligning af bilagenes syn på om det er individet eller samfundet der har ansvaret, samt en sammenligning af hvordan bilagene opfatter det enkelte individs ansvar i samfundet.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Sammenligning af bilagenes syn på om det er individet eller samfundet der har ansvaret
Delkonklusion
Sammenligning af hvordan bilagene opfatter det enkelte individs ansvar i samfundet
Delkonklusion
Konklusion
Diskussion
Indledning
Forældres normer og værdier har mindre betydning i et barns opvækst
Delkonklusion
Forældres normer og værdier har stadig betydning i et barns opvækst
Delkonklusion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette giver samtidigt muligheden for at nedbryde den eventuelle negative sociale arv, i daginstitutionen, som forældrene skulle have videregivet barnet.
Her kan man altså ud fra Giddens’ teori påpege at forældres normer og værdier i dag har ikke har en ligeså væsentlig betydning som den havde i det traditionelle samfund.
I det traditionelle samfund var der også en større forventning om, at barnet skulle “gå i forældrenes fodspor”. Altså at barnet skulle beskæftige sig med det samme som deres forældre gjorde.
Dette har i det senmoderne samfund ændret sig i og med at der, ifølge Giddens, også er sket en individualisering. I høj grad den samme slags individualisering som den, der også bliver beskrevet i sammenligningen ovenover.
Det enkelte individ har altså fået mere selvansvar i takt med at samfundet har ændret sig. Det er altså bruddet med det traditionelle som har gjort det muligt for individet at være mindre bundet af tidligere generationers normer og værdier.
Her kan man altså også ud fra Giddens’ teori påpege at forældres normer og værdier i dag har en mindre og ikke så væsentlig betydning i deres børns liv.
Man kan også inddrage Giddens’ begreb om øget refleksivitet. Identitetsopfattelsen har også ændret sig. Identitet er ikke længere noget man får, det er noget man skaber.
C4 beskriver også hvordan forældrene nu søger mere kvalitetstid med deres børn end de gjorde i det traditionelle samfund. Dette er bl. a. fordi, at forældrene nu oplever længere perioder af mangel på nærhed.
Forældrene har altså også “reflekteret” over hvordan de opdrager deres børn bedre og forsøger samtidig at styrke deres relation til deres børn med kvalitetstid.
Her kan man altså ud fra Giddens’ teori om øget refleksivitet påpege at forældres normer og værdier i dag har mindre betydning end i det traditionelle samfund.
Dog kan det samtidigt påpeges at forældre reflekterer mere over hvordan de tilbringer deres med deres børn.
Derved kan de også, gennem kvalitetstid, påvirke deres børns normer og værdier. Forældres normer og værdier har altså stadig en vis betydning i deres børns liv.
Delkonklusion
Man kan altså ud fra Giddens’ teori argumentere for, at børn har fået større selvbestemmelse og betydning i deres egne liv.
Børn er derfor ikke længere bundet af deres forældres normer og værdier, ligeså meget som de var i det traditionelle samfund og kan derfor selv forme deres egne liv som resultat af bl. a. aftraditionalisering, individualisering, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet.
Det skal dog også nævnes at forældrene i denne kvalitetstid kan påvirke deres børns normer og værdier med aktiviteter som de har “reflekteret” over. Derfor har forældres normer og værdier stadig en vis betydning i deres børns liv.
Skriv et svar